Artikel top billede

Foto: Mads Elkær

Netflix klar med længe ventet funktion: Nu kan du downloade film og serier

Du kan nu downloade film og serier gennem Netflix' apps til iOS og Android.

Streamingtjenesten Netflix har nu gjort det muligt at downloade indhold, så du også kan afspille det uden internetadgang.

Den nye funktion er blevet gjort tilgængelig med den seneste opdatering af Netflix-appen til iOS og Android, der blev lanceret onsdag. 

Funktionen bliver sandsynligvis særdeles populær hos de danske børnefamilier, der i juledagene skal rejse land og rige rundt med forventningsfulde børn på bilens bagsæde.

For med funktionen er det muligt at gemme film og serier lokalt på tablets og smartphones uden, at du skal bekymre dig om adgang til mobildata eller wifi-forbindelser. 

Ikke alt indhold understøttes

Det er dog ikke alt indhold, der kan downloades. Men det indhold der understøtter funktionen vil være udstyret med en let genkendelig download-knap. 

Når brugeren trykker på download-knappen vil indholdet blive hentet og efterfølgende gjort tilgængelig via menupunktet "mine downloads".

Understøtter også dansk-indhold

Computerworld har testet funktionen og kan konkludere, at den understøttes af et bredt udvalg af både dansk og udenlandsk indhold. Og ifølge den amerikanske techmedie The Verge forventer Netflix, at udvalget af film og serier, der kan downloades vil blive udvidet i den nærmeste fremtid. 

Netflix-appen giver dig mulighed for at vælge mellem to forskellige kvalitetsniveauer. Hvis du har en enhed med begrænset lagringsplads, kan du således vælge at downloade indholdet i en lavere kvalitet, der optager mindre plads på din enhed. 

Du kan ligeledes vælge at begrænse download-funktionen til kun at virke på wifi-forbindelser, så du undgår at komme til drive rovdrift på dit data-abonnement.

Læs også:
På besøg hos Netflix: Sådan lokker algoritmerne dig til at se mere og mere tv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere