Artikel top billede

Nets advarer om bølge af fup-sms'er: Phishing-angreb mod danskerne netop nu

It-kriminelle forsøger netop nu med et phishing-angreb at narre danske NemID-brugere. Denne gang er en bølge af fup-sms'er på spil.

"OBS: Ny bølge snyde-sms'er. Slet beskeden, og klik ikke på link."

Sådan lyder en ny advarsel fra Nets tirsdag morgen, hvor NemID-leverandøren følger op med denne besked:

"Husk vi ville aldrig bede om dine personlige oplysninger via sms el. mail."

Anledningen til den nye advarsel fra Nets er en ny bølge af sms'er, der forsøger at narre modtagerne til at afsløre fortrolige oplysninger.

Den sms, som Nets specifikt advarer mod i et tweet, indeholder denne besked:

"Vi informerer dig om,at din NemID-konto er blokeret. Bekræft dine oplysninger presserende,hvis ikke du vil få en ny kode nøgle i 3 uger."

Som det fremgår af sms'en, har forfatteren formentlig ikke fulgt alt for godt med i dansktimerne i skolen, da beskeden er noget knudret formuleret.

Alligevel må der altså være danskere, der risikerer at gå i fælden, siden Nets nu endnu engang advarer om fup-sms'er.

Sådan skal du forholde dig

Nets' anbefaling til danskere, der modtager mistænkelige mails, sms'er eller telefonopkald, lyder:

Hvis du modtager e-mailen eller sms'en, skal du:

- Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata

- Videresende den til Nets' phishing-analyse afdeling, phishing-dk@nets.eu (valgfrit)
Slette den!

Hvis du modtager et telefonopkald, skal du:

- Undlade at opgive nogen form for personlige oplysninger

- Afbryde forbindelsen

Samtidig skriver Nets:

"Har du allerede opgivet dine personlige data, skal du hurtigst muligt kontakte din bank og sørge for at få spærret den/de konti eller det/de betalingskort, du har afgivet oplysninger om."

Læs også:

Nets er ude i et sandt stormvejr af phishing-mail, fup-sms'er og snydeopkald

Nets og flere banker advarer: Bølge af fup-beskeder rammer danskerne netop nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren