Artikel top billede

Nu kan du se 4K-Netflix på din Windows-pc - hvis den altså lever op til nogle skrappe krav

Netflix har åbnet for 4K-film på Windows-pc'er - men det kræver noget at få lov til at se med. Se her, hvordan det hænger sammen.

Netflix er en af de få streaming-tjenester, der tilbyder 4K-film og serier, men det har ikke været muligt at se filmene på din Windows-computer trods en investering i en monitor med UHD-opløsning. 

Frygten for piratkopiering hos filmproducenterne har holdt den høje opløsning fra serieglade Windows-brugere, der i stedet har måtte se film og serier på et 4K-fjernsyn igennem en dertilhørende app eller et Android-TV.

Men endelig kan du se 4K-film via Netflix på din Windows 10-computer. Ja, forudsat at du har købt en computer til 12.000 kroner inden for de seneste to måneder.

Det skriver Ars Technica

Nyeste af alting
Netflix 4K-streaming introducerer Microsofts PlayReady 3.0 DRM, som er en kopibeskyttelse, der kræver sit af dit Windows-udstyr.

Du skal først og fremmest have et 4K-abonnement hos Netflix, som koster 120 kroner per måned.

Dernæst kræver Netflix, at din computer er udstyret med Windows 10 Anniversary Update - den nyeste opdatering indtil nu.

Din Windows-pc skal også kunne afkode 10-bit HEVC, som er det 4K-kodeks Netflix blandt andet benytter, og det kan kun de nyeste, syvendegeneration Intel Core-processor, også kaldet Kaby Lake.

Kaby Lake-serien er endnu ikke udkommet som en processor til stationære computere - kun til bærbare computere.

Teknisk set understøtter Nvidias nyeste GTX 1060, 1070 og 1080-grafikkort også 10-bit HEVC og PlayReady 3.0, men de er ikke kompatible ifølge Netflix. 

Og så til det sidste krav: Du skal benytte Microsoft Edge-browser, som indtil videre mangler det store mainstream-gennembrud. 

Det kan du læse mere om her: Chrome buldrer frem: Er nu verdens mest udbredte browser - Microsoft drøner tilbage

Alle disse krav og foranstaltninger sker for at forebygge pirater i at kopiere filmen i den høje kvalitet. Det betyder samtidig, at almindelige mennesker ikke kan få lov til at se og købe 4K-film på deres bærbare Windows-computer. 

Læs også: Pas på: Dit hundedyre 4K-fjernsyn kan få meget svært ved at vise 4K-film




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere