Artikel top billede

Snapdragon 835: Så vilde bliver Android-telefonerne i 2017

Chip-producenten Qualcomm har løftet sløret en anelse for de kommende Snapdragon 835-processorer og lover bedre ydeevne eller markant bedre batterilevetid.

Til februar begynder den næste omgang af lanceringer af Android-toptelefoner, og som tidligere bliver det med de nyeste processorer fra Qualcomm. 

Denne gang hedder den 835, og Qualcomm har givet et lille hint til, hvad de nye chipset kan udrette. 

Det skriver Anandtech.

Uden at berette om, hvor hurtig Snapdragon 835 egentlig er, lover Qualcomm, at den nye processor enten vil være 27 procent hurtigere end den eksisterende Snapdragon 821-processor, eller have op til 40 procent længere driftstid på en enkelt opladning. 

Særligt det sidste er interessant. Det er sjældent, at der sker store teknologiske spring inden for batteriteknologi, så skal vi have bedre batterilevetid på vores smartphones, handler det om optimeringer i systemet. 

Processoren vil desuden understøtte Quick Charge 4.0, der på papiret skulle oplade din telefon med 5 timers oppetid efter fem minutters opladning.  

10 nm arkitektur
Den nye 835 bygger på Samsungs 10nm-arkitektur, der betyder, at det er muligt at presse op til dobbelt så mange transistorer ned på det samme fysiske størrelse som tidligere. 

Resultatet er den forbedrede ydeevne og mindre strømforbrug samt, at selve processoren fylder mindre. Det betyder, at den optager mindre plads i de kommende smartphones, så der måske (vi krydser fingre) kan være plads til et større batteri. 

Det forventes, at de kommende flagskibstelefoner i 2017 vil blive udstyret med den nye 835-processor. De første lanceringer burde se dagens lys i februar/marts måned, hvor LG, HTC og Samsung plejer at gå på scenen i forbindelse med Mobile World Congress-messen. 

Der går dog rygter om, at Samsung venter med en lancering af sin formodentlige S8'er til april. 

Læs også: Efter den eksplosive Note 7: Samsungs næste smartphone får virtuel assistent fra skaberne af Siri




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel