Artikel top billede

Ny superteknologi på vej: Dine mobilsamtaler bliver i HD-kvalitet - og du får bedre dækning

Voice over LTE har for alvor fanget mobilbrugernes opmærksomhed, og teknologien har nu kurs mod et regulært gennembrud på markedet. Det baner vejen for samtaler i HD-kvalitet og bedre dækning.

Teleselskaber verden over har i de seneste år haft travlt med at satse på VoLTE og WiFi Calling.

Det gælder ikke mindst de danske selskaber, hvor VoLTE har stået højt på agendaen her i 2016. 

Voice over LTE eller bare VoLTE er mobilsamtaler over LTE-dataforbindelsen.

Det er en teknologi, der blandt andet muliggør en markant højere lydkvalitet i HD, så flere detaljer og nuancer kan komme med i samtalerne, ligesom video-kommunikation, IP-beskeder og deling af indhold under samtaler også er en del af VoLTE.

Læs også: Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Ifølge en ny rapport fra Ericsson er VoLTE nu for alvor begyndt at slå igennem på mobilmarkedet, og det strømmer til med VoLTE-abonnementer.

"I de første tre kvartaler af 2016 er antallet af VoLTE-abonnementer steget stærkt og estimeres at passere 200 millioner ved årets udgang," skriver Ericsson i rapporten, der tager temperatureren på det globale telemarked, især med fokus på netværk og netværksteknologier.

VoLTE bliver mainstream

Der er kommet omkring 100 millioner nye VoLTE-abonnementer over de seneste 12 måneder, og Ericsson er ikke i tvivl om, hvad den nye mobil-teknologi har kurs imod:

"VoLTE er ved at blive mainstream, og teknologien er nu lanceret kommercielt på mere end 80 netværk i omkring 50 lande."

"Udbredelsen ventes at accelerere og nå 3,3 milliarder ved udgangen af 2022 og dermed udgøre over 60 procent af alle LTE-abonnenter globalt," skriver Ericsson.

Mere fra rapporten: Data-boom på mobilnettet: Disse enheder og apps sluger mest data

Netværksgiganten kan samtidig oplyse, at der findes steder i verden, hvor 75 procent af de samtaler, der foretages på LTE-smartphones, er VoLTE, og at nogle operatører har set en fordobling af VoLTE-samtalerne på blot seks måneder.

Det skyldes ikke mindst, at udbredelsen af smartphones med VoLTE-understøttelse stiger hastigt.

"I oktober 2016 var der over 600 VoLTE-enablede smartphone-modeller, der understøtter forskellige regioner og frekvenser," lyder det i Ericsson-rapporten.

WiFi Calling kan give bedre dækning

At VoLTE nu ser ud til at få et regulært gennembrud på markedet, betyder samtidig, at der også er udsigt til, at WiFi Calling bliver mere almindeligt.

Det er en forudsætning for WiFi Calling, at der også er VoLTE-understøttelse på smartphonen og i netværket.

WiFi Calling kan betyde en bedre mobildækning indendørs, fordi der kan skiftes automatisk imellem 4G-nettet og det lokale WiFi-netværk.

Dermed bliver det eksempelvis lettere at gennemføre en mobilsamtale, selvom man er i en bygning, hvor der er ringe mobilsignal - et problem ikke mindst meget nybyggeri er ramt af.

Med WiFi Calling overføres samtalen automatisk fra mobilnetværket til det lokale, trådløse netværk, uden at brugerne bemærker netværksskiftet.

Dermed fungerer den lokale WiFi-router som en mini-mast. 

Læs også:

Forstå WiFi Calling: Sådan kommer dine nye mobilsamtaler til at fungere

Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Data-boom på mobilnettet: Disse enheder og apps sluger mest data

5G på tærsklen af kæmpe globalt gennembrud - men vi kommer til at sakke agterud

Vil du have hurtigere internet på smartphonen? Så brug 4G i stedet for WiFi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere