Artikel top billede

(Foto: Weinberg-Clark PhotographyCopyright 2014All Rights Reserved / Weinberg-Clark Photography)

Google-boss: Fup på Facebook kan have afgjort det amerikanske præsident-valg

Googles administrerende direktør mener, at falske nyheder kan have haft afgørende betydning på det amerikanske valg. Dermed går han i rette med Facebooks Mark Zuckerberg, som også er Googles store annonce-konkurrent.

Fup-nyheder på sociale medier som Facebook kan have afgjort det amerikanske valg.

Det mener Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, i et interview med den britiske statsradiofoni BBC.

Her bliver han af studieværten Kamal Ahmed spurgt, om falske nyheder på sociale medier kan have haft afgørende indflydelse på valget udfald.

"Det er muligt," lyder svaret fra Sundar Pichai, der senere i interviewet uddyber sit svar:

"Hør nu her. Det er vigtigt at huske, at det har været et meget tæt valg, og når jeg prøver at se på det videnskabeligt, så vil jeg sige, at hvis bare én ud af 100 vælgere stemmer på en anden måde, så kan det være nok til at valget svinger i den ene eller anden retning," siger han.

Sundar Pichai understreger ligeledes, at han mener, at Google vil forsøge at eliminere falske nyheder i sine søgning. Samtidig har Google lovet, at virksomheden vil fjerne sine lukrative Google-annoncer fra sider, der distribuerer falske nyheder.

Går i rette med Facebook-boss

Det er således andre toner end dem, som vi har hørt fra Googles største konkurrent på annonce-markedet, Facebook.

Her har Facebooks stifter og administrerende direktør Mark Zuckerberg blankt afvist, at falske nyheder på Facebook har haft indflydelse på valget.

"Personligt mener jeg, at det er en ret skør ide, at falske nyheder på Facebook, hvilket er en meget lille del af indholdet, kan have påvirket valget. Vælgerne tager deres beslutninger på baggrund af de oplevelser, som de har i deres liv," sagde Mark Zuckerberg, ifølge The Verge, tidligere på ugen til tech-konferencen Technonomy.

Mark Zuckerberg og Sundar Pinchais kommentarer kommer efter en periode, hvor både Facebook og Google har været anklaget for ikke at slå hårdt ned på falske nyheder, der ifølge kritikere - og altså nu også Sundar Pichai, - potentielt set kan have påvirket vælgerne.

Giganter i skydelinjen

Google har været i skydelinjen, efter det har vist sig, at falske nyheder i nogle tilfælde var dukket op som højtplacerede resultater i visse Google-søgninger.

Facebook har derimod været anklaget for ikke at slå hårdt ned på falske nyheder, der især bliver spredt på en række større politiske Facebook-sider. 

Blandt de falske nyheder er der blandt andet historier om, at paven anbefaler folk at stemme på Donald Trump samt en nyhed, der antyder, at Hillary Clinton er involveret i mordet på en FBI-agent. 

Sidstnævnte nyhed er at læse på hjemmesiden hos Denver Guardian, der hævder at være en af USA ældste aviser, selvom der aldrig har eksisteret en avis med det navn.

Det amerikanske medie Buzzfeed har analyseret indholdet på tre af de største højreorienterede- og venstreorienterede Facebook-sider.

Blandt de tre højreorienterede Facebook-sider indeholdte 38 procent af alle opdateringerne falske eller vildledende informationer, mens det var tilfældet i 19 procent alle opdateringer på de venstreorienterede sider. 

Ifølge Buzzfeed er disse typer sider, der er i nogle tilfælder har mange brugere, led i en ny og kraftfuld politisk trend, hvor mediebrugerne i mindre grad efterspørger troværdighed, men i stedet vælger nyheder, der bekræfter dem i deres eksisterende verdenssyn.

Læs også:
Google og Facebook efter hård kritik: Stopper med at reklamere for falske nyheder

Oprør i Silicon Valley: Derfor vil it-folk løsrives fra USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere