Artikel top billede

Samtlige danske banker dropper Swipp og går til MobilePay

Swipp har fået det endelige dødsstød. Nu indgår bankerne bag i stedet et samarbejde med MobilePay og ruster sig mod international konkurrence.

Først forlod Nordea skuden. Derefter Jyske Bank. Og nu ser det ud til, at betalingsappen Swipp, der oprindeligt blev lanceret af 71 danske pengeinstitutter, har fået det endelige dødsstød.

For nu forlader de resterende banker Swipp-samarbejdet, og ligesom Nordea bliver de en del af Danske Banks Mobilepay-platform, skriver Finans.dk

Ifølge Finans.dk har Mobilepay nu indgået et samarbejde med BOKIS, der et samarbejde for regionale og lokale pengeinstittutter, og Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord, Arbejdernes Landsbank og Nykredit Bank har tilkendegivet, at de nu vil tilbyde Mobilepay til kunderne.

Læs også: Total nedtur: Swipp ligner mere og mere en fejltagelse i slow-motion

Det vil fortsat være muligt for kunderne at anvende Swipp i en overgangsperiode, men Swipp vil ikke længere indgå nye aftaler og stoppe al markedsføring af appen.

Ruster sig mod international konkurrence

Betalingsapps som MobilePay og Swipp kan, som Computerworld tidligere har beskrevet, forvente, at de i de kommende år bliver udfordret af udenlandske konkurrenter som blandt andet Samsung Pay og måske især Apple Pay.

Jesper Nielsen, der er direktør for personal banking i Danske Bank, understreger således også, at det nye samarbejde vil ruste bankerne bedre til kampen mod internationale konkurrenter:

»Vi er super glade for at lave en aftale med Jyske Bank og de øvrige banker. Det sikrer en stærk udbredelse af MobilePay og sikrer, at vi står stærkt i den internatonale konkurrence i fremtiden," siger han til finans.dk.

Fik aldrig hentet MobilePays forspring

Swipp blev lanceret den 13. juni 2013, men allerede efter en måned havde Danske Bank lanceret Mobilepay, og i dag står det klart, at Swipp aldrig nåede at indhente MobilePays forspring.

Det er på trods af, at Swipp gennem tre år kæmpede en heroisk kamp for at erobre danskernes hjerter.

Det skete blandt andet ved at investere et to-cifret millionbeløb i en stort anlagt reklame-kampagne med den tidligere tv-vært Reimer Bo i spidsen.

Efterfølgende har Swipp også uden større held forsøgt at satse på markedet for trådløse mobilbetalinger i butikker.

Læs også:
Apple Pay får det svært i Danmark: Her er de største sten på vejen for Apple 

Danske Bank forudser Apple Pays snarlige ankomst: Sådan vil banken forsvare sig

Endnu en storbank skodder mobilbetalingsløsningen Swipp: Jyske Bank melder fra

Nordea skrotter Swipp: Vælger i stedet Danske Banks MobilePay




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren