Artikel top billede

(Foto: Maksim Kabakou / Maksim Kabakou)

Stor antivirus-test: Så meget saft og kraft dræner dit sikkerhedsprogram din maskine for

Hvor meget tempo trækker dit antivirusprogram ud af din computer? Det kan du få svar på i ny hastighedstest.

En langsom maskine kan sætte tålmodigheden på en alvorlig prøve, og antivirusprogrammet, der hele tiden er aktivt, kan være en af de faktorer, der trækker tempoet ned.

Præcis hvor meget saft og kraft, der hives ud af din maskine, har den uafhængige test-organisation AV-Comparatives, der har gjort det til sit speciale at teste antivirusprogrammer, forsøgt at finde et svar på.

19 forskellige programmer er testet direkte mod hinanden for at tydeliggøre forskellen.

Programkoden sendes igennem en række forhindringer, som filkopiering og arkivering, der skal blotlægge hvilket program, der trækker mindst/mest maskinkraft ud af din computer.

Det med småt

Du skal dog være opmærksom på to ting.

Det er ikke alle antivirusproducenter, der har lyst eller mulighed for at deltage i testen. Derfor er det ikke en komplet test.

Ligeledes skal du være opmærksom på, at testen kun handler om hastighed og altså ikke om, hvorvidt programmerne fanger malware og andet ondsindet kode.

Men du kan sammenligne hastighedsresultaterne med evnen til at fange virus fra denne test: Stortest af 19 antivirusprogrammer: Microsoft ender sidst

AV-Comparatives foretager løbende antivirustest af forskellige typer. Du kan finde mange flere her.

Sådan er der testet

Testmaskinen er en Lenovo ThinkPad E560 med en Intel Core i5-6200 CPU, otte gigabyte ram og en SSD-harddisk. På den disk er der lagt en version af Windows 10 64-bit.

Med andre ord er der tale om en standardmaskine.

Testen er desuden foretaget med en aktiv internetforbindelse, der giver programmerne mulighed for at anvende cloud-funktioner.

AV-Comparatives tester hastighederne ud fra organisationens egne kriterier (kaldet AV-C Score), som omhandler disse fem områder:

- Filkopiering.
- Arkivering/sletning.
- Opstart af programmer.
- Installation/afinstallation.
- Download af filer.

AV-Comparatives har opstillet en række test-kategorier, der skal forsøge at kopiere dagligdags brug af computeren.

Disse resultater kobles sammen med en Benchmark-test for at give en komplet vurdering (kaldet System Impact Score) af hastigheden. 

Til at benchmarke programmerne anvender AV-Comparatives testprogrammet PC Mark 8 Professional Testing Suite.

Resultatet viser, at der er fart på men også, at der er forskel på programmerne, der fordeler sig ud af aksen.

15 af programmerne får bedømmelsen hurtig eller meget hurtig af AV-Comparatives.

Ironisk nok er det Microsofts eget sikkerhedsprogram, der dræner firmaets eget system mest i denne test.

Der kræves selvfølgelig systemressourcer, præcis som i forbindelse med en hvilken som helst anden applikation, men det er langt fra kritisk på en moderne maskine.

Du kan i øvrigt selv sammenligne resultaterne fra en tilsvarende test foretaget for seks måneder siden.

Du kan finde hele testen med alle resultater og forklaringer her (PDF).

Computerworld afholder den 29. november årets største konference om ransomware:

Ransomware: Sådan tackler du tidens største sikkerhedstrussel.

Du har mulighed for at deltage helt gratis. Brug koden RANFREE ved tilmelding.

Læs også:

Ny stortest af antivirus-programmer: Så meget kraft trækker dit sikkerhedsprogram ud af maskinen

Masser af antivirus-software fyldt med sårbarheder: Kan være åben smutvej for hackere

Stortest af 19 antivirusprogrammer: Microsoft ender sidst


Loading ikon