Artikel top billede

Googles supercomputer skal trænes i at overtage verdensherredømmet i StarCraft

Efter at have tæsket verdensmesteren i brætspillet Go udfordrer Googles DeepMind-computer nu et af verdens mest populære E-sportspil, StarCraft II.

Rom blev ikke bygget på en dag, og en supercomputer overtager ikke verden uden erfaring. 

Det kræver tid og træning at bygge virkelighedens Terminator-antagonist, Skynet. 

Google har indgået et samarbejde med spilproducenten Blizzard Activision for at få Googles DeepMind-computer til bedre at kunne spille det yderst konkurrenceprægede og strategiske krigsspil, StarCraft II. 

Formålet er dog ikke - officielt - at lære DeepMind at overtage verdensherredømmet, men at få opbygget DeepMinds algoritmers koordineringsevner, reaktionsevne og langtidsplanlægning via machine learning, et andet udtryk for "lær ved at gøre det".  

Spil som StarCraft II ligner på sin vis den virkelige verden med reelle arbejdsopgaver såsom ressourcehåndtering, produktion og uforudsete, pludselige hændelser, som computeren prompte skal reagere på. 

Læs også: Googles kunstige intelligens-system stormer frem: Er ét spil fra at banke verdensmester i avanceredet spil

Langsom som et menneske

På samme måde som WOPR-computeren i filmen War Games fra 1983 spiller krigsspil med den unge hacker, David Lightman, skal DeepMind spille StarCraft II mod andre AI's eller mennesker. 

StarCraft II er et klassisk strategispil, hvor spilleren skal indsamle ressourcer, bygge kamptropper og føre krig imod modstandere.

Den slags kræver et strategisk overblik. I Sydkorea, hvor StarCraft II anses som den uofficielle nationalsport, kan man kun være professionel, hvis du kan udføre over 200 handlinger i spillet i minuttet samt føre en defensiv og offensiv strategi på samme tid. 

Yderligere kan spilleren kun se et udsnit af banen, hvilket vanskeliggør spillerens evne til at forudse potentielle angreb. AI's har tidligere været gode til at tæske menneskelige mestre i skak eller spillet Go, fordi AI'en kunne se hele brættet. I computerspil er virkeligheden en anden. 

Før DeepMind og andre AI's skal spille mod hinanden, kræver det dog, at computeren sløves ned.

At en computer kan reagere hurtigt er ikke det samme som, at den er intelligent - blot at den hurtigere kan interagere med spillet, end en menneskelig spiller kan trykke på musen. 

Derfor arbejder Blizzard og Google på at sløve DeepMind ned til menneskelig hastighed i spillet, så computeren i sidste ende vil vinde på grund af bedre strategier og ikke hastighed. 

AI-versionen af StarCraft II bliver lanceret i begyndelsen af 2017 og vil være tilgængelig for AI-forskere. 

Læs også: Nu kaster Google milliarder efter nye algoritmer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere