Cisco satser med monster-router

Verdens største netværksleverandør, Cisco, har sendt sit vigtigste produkt i fem år på markedet. En ny router, som har kostet over tre milliarder kroner at udvikle, skal sikre kunderne hos de største teleselskaber. Routeren har en kapacitet på op til 92 terabit per sekund.

Med et stort monster af en router satser verdens største producent af netværksudstyr, amerikanske Cisco, på at have udviklet produktet, som verdens største internetudbydere kan betjene sig af i kernen af deres netværk i mindst ti år.

Routeren har en næsten ufattelig høj kapacitet, hvis den udstyres med alle de mulige moduler. Så kan den overføre 92 terabit data per sekund. Det svarer til trafikken fra 360 millioner af de mest udbredte ADSL-opkoblinger herhjemme på én gang.

I standard-konfigurationen er hastigheden på Carrier Routing System (CRS-1) 1,2 terabit, men selv det rækker til de fleste formål, både nu og i den nærmeste fremtid.

Det er også meningen, for Cisco mener, at CRS-1 skal kunne blive stående i teleselskabernes netværk i mindst ti år.

Det har krævet en helt ny arkitektur, som for første gang gør det muligt for udbyderne at opgradere og udskifte dele af routeren, mens den kører. Det ser analytikere som helt nødvendigt, hvis Cisco vil bevare positionen som hovedleverandør til internettets knudepunkter. På det marked er Cisco under stigende pres fra konkurrenterne, først og fremmest Juniper Networks.

Alt har dog sin pris, og i tilfældets Cisco CRS-1 begynder den ved knap tre millioner kroner. Kathy Walker fra det amerikanske teleselskab Sprint, som har været med til at teste CRS-1 for Cisco, anslår dog over for nyhedstjenesten Cnet, at den endelige pris for en installation snarere bliver seks millioner kroner. Og til den pris står hverken hun eller de øvrige teleselskaber i testen i kø for at købe.

Alligevel afviser Cisco-topchef John Chambers fuldstændigt, at der er fare for, at investeringen i monster-routeren ikke bliver tjent hjem. Den indeholder teknologi, som Cisco også kan udnytte i andre produkter.

Det gælder i første omgang en gennemgribende ændring af routerens styresystem, IOS. De versioner, som ligger i dagens Cisco-udstyr, har været udsat for kritik, blandt andet i forbindelse med sikkerheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere