Artikel top billede

Så dyr er udskiftningen af 115.000 danske kreditkort

Nets har anbefalet bankerne at udskifte 115.000 danske kreditkort. Det bliver en bekostelig omgang.

Først anbefalede Nets, at de danske banker skulle spærre 15.000 danske kreditkort som følge af et større datalæk i en udenlandsk internetforretning.

Den historie kan du læse her: Nets advarer: 15.000 danske kreditkort skal udskiftes efter datalæk i online-biks

En måned efter viste det antal sig dog at være langt fra tilstrækkeligt.

Nets måtte ud med endnu en advarsel til bankerne, der denne gang blev anbefalet at spærre yderligere 100.000 danske kreditkort.

Den historie kan du læse her: Kreditkort-spærringerne eksploderer: 100.000 danskere får spærret deres kort

Igen på grund af frygten for lækkede kortoplysninger fra internetbutikken.

Men hvad koster det egentlig bankerne at udskifte kortene, og hvem skal betale den regning?

Læs også: Nets: Derfor bliver 100.000 kreditkort nu spærret

Bankerne: Det siger vi ikke
Det har Computerworld blandt andet forsøgt at få et svar på fra bankerne.

Men ingen af de banker, som vi har talt med ønsker at oplyse den interne pris på et erstatningskort. Finansforbundet og Finansrådet har heller ikke kunnet oplyse priserne.

Hvis du selv mister dit kort og skal bestille et nyt via din bank, så koster det typisk mellem 100 og 150 kroner.

Det er dog ikke specificeret, om denne pris er omfattet af et gebyr, eller om det er den reelle omkostning uden fortjeneste til banken.

Nets er dog lidt mere meddelsom.

Søren Winge, pressechef i Nets. Hvad koster en bytning af kort i denne størrelsesorden?

"Det er et godt spørgsmål. Det er en omkostning, der genereres ude i bankerne."

Hvis man tager udgangspunkt i de listepriser, som bankerne har til kunderne for et erstatningskort af typen Visa/Dankort, så er de på mellem 100 og 150 kroner. Er det prisen, eller omfatter det beløb også et gebyr til banken. Med andre ord er en pris på 100 kroner for et erstatningskort en realistisk omkostning for banken?

"I forbindelse med udskiftning er der en del procedurer. Kundedialog, produktionen af kort, fremsendelse og aktivering, så et beløb på 100 kroner lyder bestemt ikke urealistisk."

Ifølge disse oplysninger betyder 115.000 udskiftninger altså et tab til bankerne på cirka 11,5 millioner kroner.

Presseafdelingen i Danske Bank, der ikke ønskede at fortælle, hvad et erstatningskort koster, vil dog gerne understrege, at brugerne ikke kommer til at betale for erstatningskortet.

Trecifret millionbeløb i misbrug

Det er et pænt beløb, I påfører bankerne, uden at der er tale om andet end et forventet misbrug. Hvorfor gør I det?

"Vi tager udgangspunkt i det potentielle misbrug, der kunne være genereret af disse kort. Det er begrundelsen for vores anbefaling. Vi vurderer, at hvis vi ikke havde gjort noget, så kunne det have genereret misbrug for et trecifret millionbeløb i banker og forretninger. Det er den prognose, som vi har arbejdet ud fra," siger Søren Winge fra Nets.

Så i det regnestykke har en præventiv udskiftning kostet bankerne under en tiendedel af det potentielle misbrugsbeløb?

"Ja," lyder det fra Nets pressechef.

Læs også:

Nets: Derfor bliver 100.000 kreditkort nu spærret

Nets advarer: 15.000 danske kreditkort skal udskiftes efter datalæk i online-biks

Kreditkort-spærringerne eksploderer: 100.000 danskere får spærret deres kort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere