Artikel top billede

Så er det slut med at købe Windows 7: Microsoft fjerner Windows 7 fra hylderne

Microsofts Windows 7 er nu for alvor på vej væk fra markedet, efter at pc-producenterne ikke længere kan få fingrene i det stadig uhyre populære styresystem.

Selvom det længe har været mejslet ind i computerskærmen, at Windows 10 er fremtiden i Microsoft-land, har mange brugere, ikke mindst i virksomhederne, holdt fast i det syv år gamle Windows 7.

Pc-producenterne er også fortsat med at sælge maskiner med Windows 7, efter at Microsoft satte alle sejl og satsede benhårdt på Windows 10.

Men nu får Windows 7 det ultimative dødsstød fra Microsofts side, for med udgangen af oktober satte softwarefabrikken en stopper for salget af Windows 7 til pc-producenterne.

Vores kolleger på amerikanske Networkworld skriver, at Microsoft er stoppet med at sælge Windows 7 Professional og alle alle versioner af Windows 8.1 til OEM'erne (original equipment manufacturers).

Dermed kan producenterne altså nu kun satse på Windows 10.

Læs også: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Microsoft udskød slutdatoen

Windows 10 har over det seneste år haft masser af medvind på markedet, ikke mindst fordi Microsoft har gjort meget for at få brugerne til at opgradere.

Alligevel har en del forbrugere og ikke mindst virksomheder holdt fast i Windows 7.

Selvom nogle af de brugere måske ikke jubler over, at Windows 7 nu for alvor er på vej væk, hører det med til historien, at det faktisk oprindeligt var meningen, at salget af Windows 7 skulle ophøre ved udgangen af oktober 2014 - en slutdato som Microsoft altså udskøb med to år.

Windows 7 er stadig størst på markedet

Networkworld fortæller også, at der stadig er en dør åben til Windows 7 for de virksomheder, der har enterprise licensing agreements og Software Assurance.

De vil nemlig kunne købe en Windows 10-maskine og herefter nedgradere til Windows 7.

Samtidig har pc-producenterne fortsat lov til at sælge resten af de Windows 7-licenser, som de allerede har på lager.

Alt sammen ændrer dog ikke på, at supporten på Windows 7 udløber i januar 2020.

Ifølge Statcounter var Windows 7 ved udgangen af oktober stadig verdens mest udbredte desktop-styresystem med en markedsandel på næsten 39 procent.

Windows 10 ligger på andenpladsen med en markedsandel på knap 25 procent - en markedsandel, der stiger kraftigt.

OS X-versionerne fra Apple ligger ifølge Statcounter samlet set på en markedsandel på knap 11 procent, mens Windows 8.1 har lige over otte procent af markedet.

Danskerne har generelt være blandt de hurtigste i verden til at opgradere til Windows 10. Det kan du læse mere om her.

Læs også:

Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Kort før lukketid: Så mange har endnu ikke hentet gratis Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere