Artikel top billede

Donald Trump har masseopkøbt Trump-fjendtlige webdomæner

Donald Trump og hans it-folk har opkøbt webdomæner i stor stil, inden præsidentvalget afgøres i næste uge. Præsidentkandidaten har også opkøbt flere hadske domæner rettet mod ham selv.

Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump har spenderet en mindre formue på webdomæner, der kan bruges i opgøret mod rivalen Hillary Clinton om at blive USA's 45. præsident.

Ikke færre end 3.600 webadresser har Republikanernes kandidat Donald Trump suget til sig, og udover ilovedonaldtrump.com er flere domæner opkøbt, så ingen andre kunne få fat på dem.

Trump-lejren har således opkøbt flere domæner som donaldtrumpsucks.com, trumpmustgo.com og no2trump.com samt 20 andre, lignende domæner, som er mindre flatterende for den Republikanske præsidentkandidat.

Research fra firmaet DomainIQ viser desuden, at Donald Trump og hans folk har gaflet hele 274 webdomæner, der har referencer til datteren Ivanka Trump.

Det skriver ABC News.

Truer med advokat

Det amerikanske nyhedssite kan rapportere, at Donald Trump og hans folk flere gange har måttet tage juridiske våben i brug, når domænerne skulle købes ind.

For mens et domæne er relativt billigt at købe, hvorefter det kan sælges til højstbydende, forholder det sig helt specielt, når der er tale om navne og varemærker.

Omkring 40 gange har Trump-organisationen måtte sende advarselsbreve ud til domænehajer, som eksempelvis har sat fingrene i domænet MelaniaTrump.com, og efterfølgende har måttet slippe domænerne igen som følge af Donald Trumps domæne-trusler.

Trump taber til domænehajer

Flere gange har Donald Trump dog måtte strække våben over for domæneopkøberne.

Eksempelvis har folk haft held og fremsyn nok til at score domæner som trump.org og trump.tv for flere tusinde kroner, som siden er blevet beholdt trods trusler om søgsmål fra Trump-advokaterne.

Software-ingeniøren Brian Lam ifølge ABC News købt domænet votefortrumppence.com, som dog ikke helt viser, hvad Donald Trump og hans videpræsidentkandidat Mike Pence kunne ønske sig.

For på sitet lufter Brian Lam sin højre langemand akkompagneret af ordene "Bare for sjov".

Læs også:

Efter Hillary Clintons mail-læk: Donald Trump bruger også piv-usikker mailserver

Donald Trumps hotelkæde hacket: 70.000 kreditkort kan være stjålet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere