Budkrig om adresser på Googles giga-mail

Internet-brugere over hele verden kæmper for at få lov til at registrere sig - og få en attraktiv e-mail-adresse - på søgemaskinen Googles kommende gratis mailtjeneste med en gigabyte lagerplads. Højeste bud er på over 600 kroner.

Internet-brugere over hele verden kæmper om og er villige til at betale for at få en adresse på Googles kommende gratis mailtjeneste, Gmail. Den bliver netop nu testet og tilbyder brugerne at lagre op til en gigabyte data.

Nyhedsbureauet Reuters beretter, at der alene på internet-auktionen Ebay er næsten 300 emner til salg, der vedrører Gmail. Det højeste bud lyder på knap 100 dollars (godt 600 kroner).

Googles mailtjeneste bliver testet af udvalgte brugere, men de har mulighed for at invitere et begrænset antal nye brugere med i testen. Det udnytter nogle til at sælge adgangen til giga-tjenesten, mens andre scorer fortjenesten ved at sælge deres egen testadgang.

Det er ikke udelukkende det enorme mail-lager, som tiltrækker brugerne til tjenesten. De har nu også mulighed for at få en attraktiv e-mail-adresse, hvilket vil blive sværere, når tjenesten åbner. De attraktive adresser kan dog blive en kort glæde, da Google ikke har lovet, at testbrugerne får lov til at beholde dem, når testperioden udløber.

Brugerne synes overhovedet ikke bekymrede over udsigten til, at Google, når tjenesten bliver lanceret kommercielt, vil scanne deres mails for nøgleord, som Googles kunder kan benytte til at målrette annoncer. Det har ellers fået kritikken til at hagle ned over Google.

Tværtimod er der allerede oprettet et særligt websted, der i en humoristisk tone tilbyder handel med Gmail-adresser, uden at Google selv er involveret. De håbefulde købere lover ifølge Reuters alt fra æselture langs Grand Canyon til postkort fra Paris.

De, som ønsker sig en mail-adresse med masser af lagerplads, behøver dog ikke at tilbyde noget særligt. De kan blot betale en af de kommercielle tjenester, som er kommet op på en gigabyte. Senest ankomne er svenske Spray, som tager godt 40 kroner om måneden for tjenesten.

Relevant link

Webstedet Gmail Swap, der tilbyder handel med Googles mail-adresser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere