Artikel top billede

Foto: Dan Jensen (Foto: Dan Jensen)

Apple lapper hel stribe af sårbarheder på din iPhone og Mac

It-selskaberne Apple og Cisco er ude med en sikkerhedslapper til en hel række softwareprodukter, som du bør sikkerhedsopdatere med det samme.

Så har it-selskabet Apple fundet lappegrejer frem i forskellig størrelse for at stoppe en række sikkerhedshuller i selskabets software i at sprede sig.

It-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group melder om, at Apple lapper sårbarheder i mobilstyresystemet iOS, ur-systemet watchOS, tvOS, i browseren Safari og MacOS Sierra.

Flere af sårbarhederne betragtes som alvorlige, da lyssky eksistenser kan udnytte sikkerhedshullerne til at afvikle ekstern kode på din maskine.

"Der er særligt fokus på opdateringen til iOS, som vedrører flere iDevices fra iPhones til iPads," lyder det i en nyhedsmail fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group.

"Opdateringen bringer iOS op på version 10.1 og er tilgængelig for iPhone 5 og nyere, iPad 4 og nyere samt iPod Touch sjette generation og nyere," fortsætter sikkerhedsselskabet.

Du kan klikke her for at komme ind til Apples opdateringscenter.

Læs også: Software-gigant lukker 253 unikke sårbarheder

Kritisk sårbarhed hos Cisco

Udover Apple er der også dugfriske sikkerhedslapper til Ciscos mødesoftware WebEx Meetings Player.

Sårbarheden i WebEx betegnes som kritisk, og hvis der ikke opdateres, kan du risikere, at der afvikles kode med efterfølgende kompromittering på dine systemer.

Du skal være opmærksom på, at sårbarheden udløses, hvis en udefrakommende bruger kan lokke en anden bruger til at åbne særligt udformede filer, der er blevet delt via WebEx.

"Virksomheder og brugere, som anvender Cisco WebEx til blandt andet konference- og online møder, bør opdatere med det samme," lyder opfordringen fra it-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group.

Du finder Ciscos kritiske sikkerhedsopdatering her

Læs også:
Dansk webshop ramt af link-bombe: Pludselig var der tusindvis af uheldige links, der skadede Google-rangeringen

Hårdnakkede rygter: Den næste store Windows 10-opdatering kommer til marts




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere