Artikel top billede

Efter stort ledelseskaos: Apple dropper planer om at udvikle sin egen bil

Apple dropper at udvikle sin egen bil. I stedet har virksomheden nu en ny strategi på bilområdet.

Det ser ud til at Apple definitivt har droppet sine planer om at bygge sin egen bil. I stedet vil den californiske virksomhed nu forsøge at udvikle en softwareplatform for selvkørende biler.

Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg.

Ifølge mediet er Apples forsøg på at udvikle en selvkørende bil fra bunden slået fejl, og projektet har være præget af ledelsesproblemer.

Det blev blandt andet illustreret ved, at den hidtige chef for projektet, Steve Zadesky, tidligere på året forlod projektet og dermed også Apple.

I stedet ledes projektet nu af Apple-veteranen Bob Mansfield, og han har sammen med Apples øvrige ledelseteam givet ingeniørerne på projektet ét år til at bevise, at de kan udvikle en softwareplatform for selvkørende biler, oplyser kilder til Bloomberg.

Den nye strategi betyder ifølge Bloomberg også, at hundredvis af ansatte nu enten er blevet fyret, har fået nye arbejdsopgaver eller frivilligt har valgt at sige deres job op. Noget som også i sidste måned blev rapporteret af New York Times.

Svære forhandlinger med underleverandører

I processen med at udvikle bilen er Apple blandt andet blevet udfordret af, at forhandlingerne med underleverandører i bilindustrien er betydeligt mere komplekse og krævende end i smartphone-industrien, hvor Apple er vant til at kunne indgå eksklusiv-aftaler med underleverandørerne.

Det har vist sig betydeligt sværere for Apple at sikre sig den slags eksklusive aftaler i bilindustrien, hvor underleverandører ofte skal investere langt større summer i udviklingen og produktionen af de enkelte dele. 

Derfor er leverandørerne også mindre villige til at forpligte sig til en eksklusiv aftale med en spiller som Apple, der i starten må forventes at skulle producere relativt få biler sammenlignet med de store bilproducenter.

Nyheden om at Apple opgiver selv at producere en bil kommer mindre end en måned efter, at en række amerikanske medier kunne rapportere, at Apple har været i forhandlinger med bilproducenten McLaren om en strategisk investering eller et opkøb.

Læs også:
Flere rygter om Apples bilprojekt: Vil Apple købe super-bil-producenten McLaren?  

Apple mister chef for vigtigt bil-projekt - bilprojekt løbet ind i problemer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer