Artikel top billede

Samsung aner ikke, hvorfor Note 7-telefonen bryder i brand - men der er mange teorier

Samsung har erklæret Note 7-telefonen for død og skruer derfor voldstomt ned for forventningerne til næste kvartalsregnskab. Men Samsung aner stadig ikke, hvorfor telefonen brød ud i brand i første omgang.

Det har været et hektisk efterår for Samsung.

Efter at Note 7-telefonen brød i brand gentagne gange trods relancerede, "brandsikrede" modeller, stoppede Samsung fuldstændig for både salg og produktion af telefonen. 

Men Samsung aner ikke, hvorfor den brød i brand.

Oprindeligt lød meldingen på, at det var det indbyggede batteri, der havde en bygningsfejl. De interne celler var sat for tæt sammen, så de gav kortslutninger og selvantændte. Samsung gav sin underleverandør skylden. 

Genudgivelser af Note 7 med et andet batteri viste sig dog ikke at løse problemet. 

Ifølge New York Times' anonyme kilder viser det sig da også at have været en forhastet konklusion.

Hundredvis af Samsung-ingeniører har arbejdet på at finde fejlen, men det lykkedes aldrig at genskabe problemet, og kort tid efter opgav ledelsen Note 7, inden flere telefoner potentielt ville bryde i brand.

Hvorfor så? 

Når selv Samsung ikke aner, hvorfor telefonen bryder i brand, var det en god beslutning at stoppe produktionen for at undgå brandulykker.

Det har dog ikke stoppet internettet fra at starte de store spekulationer omkring, hvorfor telefonen selvantænder. 

Ud over flyvske påstande om sabotage fra andre mobilproducenter, omhandler de fleste teorier batteriet, der er blevet presset for hårdt i det tynde, afrundede design i Note 7-telefonen.

Batteriets isolationsplader, der adskiller de enkelte celler i batteriet, er muligvis blevet presset til at berøre hinanden i telefonen, og det kan resultere i kortslutninger. 

Tidligt i forløbet kom det frem, at Samsungs ledelse måske har presset udviklingen af telefonen for hårdt på grund af rygter omkring iPhone 7's manglende nyskabelser og næsten identisk udseende med iPhone 6s.

Det kan have resulteret i, at der blev mast alt for store batterier i et for lille chassis.

Koster milliarder på bundlinjen

Samsung er blevet ramt hårdt af Note 7-skandalen, både brandmæssigt og på pengepungen. Ud over at skulle kæmpe med et brændt image, har Samsung neddroslet forventningerne til regnskabet for tredje kvartal. 

Samsung har skåret den formodede profit med 2,6 milliarder won svarende til omkring 16,5 milliarder kroner.

Det er en milliard won mere, end hvad analytikere havde estimeret i første omgang, før Samsung valgte at stoppe både produktion og salg. 

Derudover har det kostet Samsung dyrt på aktiemarkedet. I alt har Samsung mistet en værdi i omegnen af 20 billioner won - godt 113 milliarder kroner - på grund af tilbagekaldelsen af de 2,5 millioner Note 7-telefoner og produktionsstoppet.

Apples aktie er i samme periode steget med 1,7 procent.

Dog ser alting ikke helt stort ud. De godt 16 milliarder i tabt fortjeneste, svarer kun til 10 procent af Samsungs samlede afkast i perioden.

Læs også: Ny Samsung Note 7 brød i brand ombord på et fly - sådan opstod pr-katastrofen der aldrig vil stoppe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel