ComputerViews: Det kom som en stor overraskelse, da Region Hovedstaden mandag eftermiddag pludselig meddelte, at regionens ny-ansatte CIO under nogen mystik ikke tiltræder alligevel.
CIO'en - René Munk-Nissen - blev for en måned siden ansat som chef for det såkaldte CIST - 'Center for IT, Medico og Telefoni' - med ansvar for it til regionens 45.000 ansatte og chef for 900 it-folk, og det var meningen, at han officielt skulle tiltræde i en af de helt tunge og mest indflydelsesrige danske CIO-stillinger 9. november.
Du kan læse mere om ansættelsen her: Region Hovedstaden får ny it-direktør: Henter top-CIO fra Coop Danmark.
Region Hovedstaden meddelte imidlertid mandag, at René Munk-Nissen ikke ville tage jobbet alligevel og at hans beslutning er taget på grund af 'personlige overvejelser.'
I stedet har regionen nu forfremmet den hidtidige vicedirektør, Torben Dalgaard, til direktør.
Koncerndirektør Jens Gordon Clausen vil ikke overfor Computerworld uddybe det ejendommelige forløb, men henviser til René Munk-Nissen, som mandag ikke ville tale med Computerworld og som tirsdag ikke er vendt tilbage på Computerworlds henvendelser.
Du kan læse vores artikel om hans pludselige udmelding her: Blev ansat som CIO i Region Hovedstaden for en måned siden: Nu siger dansk top-CIO pludselig nej til jobbet.
Vi ved derfor ikke, hvad de 'personlige overvejelser' dækker over.
Skrammer i lakken
René Munk-Nissen hører til blandt den absolutte top inden for danske CIO'er og har tidligere været CIO i både Carl Bro Gruppen, DSB og Coop - alle virksomheder med stort volumen, en vis offentlig interesse og kompleksitet og et stort og omfattende it-setup.
På baggrund af dette er det ubestrideligt, at René Munk-Nissen bestrider de kompetencer, som der kræves af en CIO på top-niveau i Danmark.
Men det nuværende uskønne og ejendommelige forløb i Region Hovedstaden giver ham alligevel skrammer i lakken, når det gælder flere af de vigtige egenskaber, som en top-CIO skal have.
Lad os tage et kig på tre fundamentale egenskaber.
Dømmekraft
Topchefer - som chefen for Region Hovedstadens it-forretning - skal være i stand til på baggrund af forhåndenværende grundlag at træffe vigtige beslutninger, som ofte vil have konsekvenser et stykke ud i fremtiden.
Disse beslutninger skal i sagens natur være så rigtige som muligt, og det kræver god dømmekraft: Hvad er rigtigt? Hvad er forkert?
René Munk-Nissens beslutning om at rende af pladsen kan i sig selv vel være et udtryk for god dømmekraft under visse omstændigheder (som vi ikke kender noget til, da parterne ikke vil sige noget).
Men hans beslutning om at sige ja til et job-tilbud - formentlig endda efter en stribe test, interview og samtaler undervejs i processen - som han åbenbart ikke vil have alligevel, er ikke udtryk for god dømmekraft.
Den skiftende kurs signalerer ud ad til et vægelsind, som ingen organisation kan være tjent med, da en direktørs vægelsind og ubeslutsomhed i sagens natur altid vil skabe uro, tvivl og usikkerhed i en organisation.
Loyalitet
Med René Munk-Nissens pludselige exit placeres Region Hovedstaden i en penibel situation.
Det var regionen, der for en måned siden med fanfare udsendte meddelelse om, at René Munk-Nissen var blevet ansat. Og det er regionen, der nu udsender meddelelse om, at han alligevel ikke vil have stillingen, som altså nu går til Torben Dalgaard.
Dermed udstilles regionen som en arbejdsplads, der ikke har ordentligt styr på medarbejdere, processer og vigtige forløb - som ansættelse af en topchef (der jo foregår i offentlighedens søgelys).
Har regionen overhovedet styr på dens ansættelsesprocedurer med en fejlcasting af denne karakter?
Det er et grundlag for alle ansættelses-forhold, at arbejdsgiveren skal kunne forvente loyalitet af medarbejderne: De skal gå diskret med dørene, handle ud fra virksomhedens interesser, forstå konsekvenserne af egne handlinger.
René Munk-Nissens pludselige exit ud fra 'personlige overvejelser' signalerer det modsatte: Hvorfor trække stikket så pludseligt frem for at sætte forløbet i gang og lade det gå sin gang, indtil parterne fredeligt kan skilles i diskretion?
Til at regne med: En aftale er en aftale
Alle topchefers hverdag er præget og styret af aftaler.
Ledelse handler jo netop om indgåelse af aftaler af mange forskellige typer og størrelser: Lige fra de store kontrakter til de kulturelle aftaler i organisationen om, hvilke værdisæt man arbejder efter.
For enhver topchef gælder det, at han skal være til at regne med: At han holder ord og står ved de aftaler, der er blevet indgået. Det er hårde vilkår, men sådan er det nu engang.
Ordholdenheden er et grundlæggende parameter i alle ansættelsesforhold - men som værdi gælder det i særklasse for topchefer, der skal lede organisationen i nye retninger: Dem skal man kunne regne med, og når de siger ja, siger de ikke nej kort tid efter.
Hvorfor?
René Munk-Nissen er kendt for at være en solid og driftsikker it-chef med god dømmekraft, høje ambitioner og et karriereforløb i top-klasse, som det bedømt ud fra tidligere bedrifter kan være svært at passe ind det rodede og ejendommelige exit-forløb i Region Hovedstaden.
Mens hans pludselige nej til ny-ansættelsen således indeholder mange negative sider for ham personligt, må vi formode, at der ligger gode grunde til hans beslutning.
Det er værd at notere, at der i meddelelsen fra Region Hovedstaden anføres, at hans beslutning bygger på 'personlige overvejelser' og altså ikke 'personlige forhold,' som ofte anvendes, hvis der er tale om sygdom, private forhold og lignende.
'Personlige overvejelser' signalerer derimod, at parterne har været uenige om strategisk retning, ambitions-niveau, ressource-allokering eller lignende - eller at René Munk-Nissen har fået et andet og mere attraktivt job.
Ordene signalerer, at forudsætningerne for ansættelsen har ændret sig efter aftalens indgåelse, og at René Munk-Nissen trækker sig, fordi han eksempelvis ikke har kunnet få stillet de ting til rådighed, som han var blevet stillet i udsigt eller fordi opstillede fremtidsplaner og mål har ændret sig.
Er dette tilfældet, bidrager det til det uskønne forløb. For hvordan kan forudsætninger, ressourcer eller lignende ændre sig så markant på en enkelt måned, at den kommende it-direktør vælger at rende af pladsen?
En anden mulighed er, at René Munk-Nissen i mellemtiden er blevet tilbudt et andet topjob som CIO. CIO'er af hans kaliber er der ikke mange af i Danmark, og mange virksomheder vil være interesserede.
Vi ved det ikke, for hverken René Munk-Nissen eller Region Hovedstaden vil fortælle os yderligere om forløbet.
Tilbage står nu en it-direktør og en stor region med skrammer i lakken. Og en ny-ansat it-direktør med en forklarings-udfordring.
Samt det åbne spørgsmål om, hvorvidt dette forløb vil få konsekvenser for den måde, som it-direktøren opfattes i erhvervslivet i hans fremtidige karriere-forløb.