Artikel top billede

(Foto: PFA)

Ny it-direktør i PFA: Henter ny 39-årig topchef fra it-branchen

PFA mistede tidligere i år sin CIO til Dong Energy. Nu har PFA selv gaflet sin nye CIO fra it-selskabet BEC.

Kristian Hjort-Madsen bliver ny it-direktør i PFA med start 2. januar.

Den 39-årige topchef, der er uddannet cand.it. i softwareudvikling og har en Ph.d. i strategisk it-planlægning, har hidtil været teknologidirektør i BEC, der leverer og drifter it til finanssektoren.

PFA skriver, at en af Kristian Hjort-Madsens hovedopgaver i PFA bliver "at stå i spidsen for at udvikle PFA's it-organisation til at være endnu mere agil og forretningsorienteret."

"Som led i PFA's 2020-strategi arbejder PFA målrettet med at udvikle it-løsninger, der både skal effektivisere driften og forbedre kundeoplevelsen på PFA's kundevendte it-platforme," lyder det i en meddelelse fra PFA.

Rokade blandt danske CIO'er

CIO-stillingen i PFA blev ledig for nogle måneder siden, da Michael Biermann skiftede til en stilling som CIO i Dong Energy. læs mere om det her.

Dong Energy's CIO, Michael Moesgaard, var skiftet til DSB, hvor CIO'en, Martin Börjesson, i stedet skiftede til Gartner.

Koncerndirektør og COO i PFA, Jon Johnsen, udtaler om valget af Kristian Hjort-Madsen:

"Jeg er meget tilfreds og glad for, at vi har fundet en kandidat som Kristian til stillingen som it-direktør. Jeg er sikker på, at han med både sin teknologiske og metodiske baggrund indenfor agil udvikling, analytics og sourcing kan være med til at gøre en forskel i PFA sammen med alle de kompetente medarbejdere, som han skal stå i spidsen for."

It skal understøtte forretningen

Kristian Hjort-Madsen har udover BEC også Accenture og Finansministeriets departement på cv'et.

"Jeg ser meget frem til den spændende udfordring, det er at starte i PFA," siger han om det nye job.

"It er en helt essentiel funktion i arbejdet med både virksomheds- og privatkunder, og jeg vil arbejde for, at it-organisationen i endnu højere grad bliver orienteret mod at understøtte PFA's forretning."

"Jeg glæder mig samtidig til at bidrage til eksekveringen af PFA's 2020-strategi, hvor et lean og agilt it-fundament spiller en stor rolle," udtaler Kristian Hjort-Madsen.

PFA har allerede været i gang med it-moderniseringen i en årrække. I februar opsagde PFA 63 medarbejdere med følgende begrundelse:

"PFA har løbende tilpasset forretningen og udnyttet mulighederne i bedre it-systemer, mere simple arbejdsprocesser og nye produkter, der er nemmere at administrere."

Læs også:

Dong Energy henter ny it-topchef - har en fortid som direktør i KMD

PFA satser stort på bedre it-systemer: Nu fyres 63 ansatte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer