Artikel top billede

(Foto: Maksim Kabakou / Maksim Kabakou)

It-folk tvivler ikke længere på sikkerheden ved cloud: Nu kan cloud ligefrem forbedre sikkerheden

Det er slut med tvivlen om, hvorvidt cloud computing nu også er sikkert nok, når det kommer til følsomme data og kritiske arbejdsopgaver. I stedet flyttes fokus til, at cloud-modellen ligfrem giver en række sikkerhedsfordele.

Det er ikke ret mange år siden, at man ofte hørte it-chefer og andre ledere sige, at det der cloud computing måske nok var interessant at se på til eksempelvis mail og kalender - men at virksomhedens kernedata- og systemer skulle blive lokalt.

For det mest følsomme og kritiske turde man trods alt ikke lægge i hænderne på en cloud-leverandfør.

Nu har piben imidlerltidig fået en anden lyd, og faktisk omfavner mange virksomheder ligefrem cloud-modellen, fordi det er en måde at højne it-sikkerheden på.

Sådan lyder konklusionen i en ny global sikkerhedsrapport fra konsulentfirmaet PwC, The Global State of Information Security Survey 2017 (PDF). Over 10.000 topledere og it- og sikkerhedschefer fra 133 lande har deltaget i undersøgelsen.

"Det bør nu være tydeligt, at off-premise cloud-baserede storage af applikationer og data kan være mere sikkert end on-premise virksomhedssystemer. Derfor er det heller ikke så underligt, at flere virksomheder betror mere følsomme data og arbejdsopgaver til cloud-leverandører," skriver PwC.

"Faktisk kører mange data og opgaver som finans, drift og kundeservice i skyen. Selv meget regulerede virksomheder som store finansvirksomheder med en meget moden cybersikkerhed betror følsomme data til cloud-leverandører."

Læs også: Cloud-markedet boomer: Slut med overvejelser for og imod cloud - nu sker det store ryk ud i skyen

I PwC-rapporten kan man blandt andet se, hvilke forretningsfunktioner der kører i et cloud-setup i dag: 

63 procent af virksomhederne har it-relaterede opgaver i skyen, mens 36 procent har driftsrelaterede opgaver.

Det er måske heller ikke så overraskende, at 34 procent har rykket kundeservices over i et cloud-setup, og at det også gælder for 34 procent, når det kommer til salg og marketing.

Til gengæld er det mere opsigtsvækkende, at 32 procent - altså næsten hver tredje virksomhed på globalt plan - i dag kører finansopgaverne i et cloud-setup.

Læs også: Overblik: Microsofts kæmpesatsning på intelligente systemer: Her er de tre pejlemærker

"Vi ser næsten en eksplosion i de virksomheder, der overvejer at bruge cloud til opbevaring af kritiske forretningsprocesser og -funktioner som regnskaber, finans, drift og human resources," udtaler David Burg, global chef for cybersikkerhed i PwC, i rapporten.

"Og jeg tror, at den trend vil fortsætte, når fordelene i stigende grad bliver tydelige."

Cloud giver nye mulighed for it-sikkerhed

PwC skriver, at en cloud-centreret sikkerhed repræsenterer en dynamisk tilgang til risiko, der kan hjælpe en virksomhed med bedre at forstå de interne og eksterne trusler.

Læs også: Microsoft kobler millioner af indsamlede data fra Office 365 og Windows sammen til ny type sikkerhedsløsning

Blandt andet fremhæves det, at cloud har åbnet op for brugen af nye, avancerede teknologier til it-sikkerhed.

"Cloud-baseret cybersikkerhed kan ikke alene hjælpe med at holde ubudne gæster ude, men monitorerer også dem, der kommer ind - inklusiv medarbejdere med et legitimt formål, tredjeparts partnere og kunder - for at kunne lære af deres opførsel."

"Fusionen af avancerede teknologier med cloud-arkitekturer vil gøre organisationerne i stand til at hurtigere at identificere og reagere på trusler, bedre forstå forstå kunder og forretnings-økosystemet og ultimativt reducere omkostninger."

"Grundlæggende bliver cybersikkerhed en styrke, der virkelig kan fremme virksomhedens differentiering," står der i PwC-rapporten. 

Læs også:

Cloud-markedet boomer: Slut med overvejelser for og imod cloud - nu sker det store ryk ud i skyen

Datacenter-kapløb i Norden: Nu rykker flere it-giganter ind med store datacentre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere