Artikel top billede

Hovsa: Kom til at afsløre alt om Googles flagskibstelefoner få timer inden premieren

Google vil i aften præsentere to spritnye Pixel-telefoner. Gassen er dog taget af overraskelsesballonen, da et britisk website er kommet til at lække alle telefon-detaljerne.

Tirsdag aften løfter Google sløret for det vildeste inden for Android-verdenen, når selskabet fremviser sine Pixel og Pixel XL-telefoner sammen med mobilproducenten HTC.

Men allerede nu har den britiske elektronikkæde Carphone Warehouse lækket stort set alle informationer om de kommende Google-telefoner og dermed suget det meste af spændingen ud af arrangementet.

Carphone Warehouse har siden pillet salgstekster og billeder vedrørende Pixel-telefonerne ned igen. 

Pixel-telefonen i "to størrelser", som det lækkede marketingmateriale angiver, lever i det store hele op til, hvad der tidligere har været fremme om Pixel og Pixel XL-telefonerne.

Denne gang er der dog flere billeder, der viser, hvordan telefonerne ser ud.

Det skriver 9to5Google.

Klar til virtual reality

Googles topfolk har ellers forsøgt at hype afsløringen af Pixel-serien, som du kan læse mere om her: Google-chef om nye lanceringer: Den 4. oktober 2016 vil der blive talt om i årevis

Og snakken kan egentlig starte dagen før premieren, for udover vidtstrakt billedmateriale, har Carphone Warehouse i sine nu fjernede reklamer skrevet om begge telefoners specifikationer.

Begge telefoner vil tilsyneladende være stoppet med en 2,15 gigahertz Qualcomm Snapdragon 821 processor, 4 gigabyte hukommelse og enten 32 gigabyte eller 128 gigabyte storage, som gemmer sig under et AMOLED-display med Gorilla Glass 4.

Telefonerne er indpakket i iPhone-lignende metal med spejl foroven, og de forventes begge at være klar til Googles egen Daydream virtual reality-platform.

Kameraerne byder på 12,3 megapixel bagpå, mens frontkameraet er på 2 megapixels. Begge telefoner har lynopladningskapacitet, så en kvarters opladning giver strøm til syv timers brug via USB-C-porten.

Små forskelle på stor telefon

Herudover har Pixel-telefonerne ifølge lækket fra den britiske elektronikkæde en elektronisk assistent, som vi kender det fra Apples Siri og Microsofts Cortana.

Forskellen på de to Pixel-telefoner ligger tilsyneladende udelukkende i størrelsen på skærm og batteri.

For mens Pixel-telefonen kommer med en fem tommer skærm med en opløsning på 1.920 x 1.080, kan storebror Pixel XL byde på en 5,5 tommer skærm i 2.560 x 1.440 opløsning.

Storebroren vil ligeledes have et større batteri, hvor specifikationen lyder på et 3,450 mAh-batteri, mens den almindelige Pixel-model får liv fra et 2,770 mAh-batteri.

Endnu er prisen uvist for henholdsvis Pixel og Pixel XL, men der har tidligere været bud på, at prisen kommer til at ligge på 4.330 kroner, mens XL-modellen formentlig koster en smule mere.

Læs også:
Google-chef om nye lanceringer: Den 4. oktober 2016 vil der blive talt om i årevis

Google klar med verdens vildeste Android-telefoner om 14 dage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere