Artikel top billede

En ud af fem danskere streamer ulovligt - glemmer at betale for indholdet

På trods af at streaming-tjenesterne pibler frem med indhold til rimelige priser, så er en ud af fem danskere stadig på piratvognen.

Streaming er populært til både film og musik, men på trods af, at der er tjenester til omkring 100 kroner om måneden for alt det indhold, du orker at se eller høre, så vælger mange danskere stadig de ulovlige tjenester.

Det viser en rundspørge baseret på 1.000 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for revisionshuset Deloitte.

Her kan man blandt andet læse, at 17 procent, af dem anvender ulovlige streaming-tjenester for at få gratis underholdning, mens otte procent indrømmer, at de gør brug af ulovlig fildeling.

De fleste lovbrud sker blandt de unge, kan man desuden læse.

Læs ogaå: Nu er det snart slut med pirateri som folkesport

Der snydes stadig

Trods øget tilgængelighed i form af streaming-tjenester er der altså stadig en hel del danskere, der vælger at skaffe sig gratis adgang til underholdningen.

På sigt må snyderiet dog forventes at aftage i styrke, vurderer medieekspert i Deloitte, Frederik Behnk.

"Der er ingen tvivl om, at det er blevet lettere og billigere at få adgang til det nyeste medieindhold på lovlig vis. Typisk er kvaliteten også langt bedre gennem de lovlige kanaler, hvor man ligeledes skal bekymre sig mindre om virus og malware. Det gør det mindre og mindre attraktivt at snyde," lyder det fra ham.

Det forsøges da også på at pirat-dæmpe problemerne fra centralt hold.

Det kan du læse mere om her: Farvel til pengestrøm via piratsider: Nu skal der lukkes for annoncekronerne

Han sætter også fingeren på de efterhånden mange års skræmmekampagner, der har været med til at lægge en dæmper på lysten til at streame og downloade indhold ulovligt.

"Mediebranchen har helt sikkert været dygtige til at formidle budskabet om, at det er tyveri at skaffe sig ulovlig adgang til beskyttet indhold. Det gælder både brede kampagner samt krav rettet mod dem, der downloader ulovligt. Det har naturligvis haft en præventiv effekt."

Læs også: Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Det er dog ikke alle danskere, der har modtaget budskabet fra kampagnerne.

Blandt de unge mellem 18 og 29 år er det en ud af tre, der streamer ulovligt, mens 17 procent anvender ulovlig fildeling.

"De unge er selvsagt mere digitale og også mindre lovlydige end de ældre generationer. Her er der stadig en stor opgave for mediebranchen i at overbevise brugerne om, at man skal følge reglerne. Det er alles ansvar at overholde loven," siger Frederik Behnk.

De ældre generationer kan dog ikke sige sig helt fri for at deltage i ulovlighederne.

Blandt danskerne over 60 år indrømmer otte procent at gøre brug af ulovlig streaming, mens godt to procent benytter ulovlig fildeling.

En grund til at der streames gratis kan være på grund af det støtte indhold af nye film og serier som tilbydes på mange af de ulovlige tjenester.

Læs også:

Nu er det snart slut med pirateri som folkesport

Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Popcorntime-krise deler CW-læsere i to: Er du selv ude om opkrævning?

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere