Artikel top billede

Tog blot 24 timer: Teenager hacker Apples nye iPhone 7

Apples iPhone 7 er mere sikker end nogensinde før, men alligevel har en 19-årig hacker haft held til at jailbreake telefonen. Det tog under et døgn.

På blot 24 timer har den 19-årige hacker Luca Todesco været i stand til at gennemføre et såkaldt jailbreak af Apples spritnye iPhone 7.

Det skriver det amerikanske tech-medie Motherboard, der oplyser, at Luca Todesco har fundet en række fejl i Apple-enheden, som han har udnyttet til at lave sit jailbreak. 

Læs også: Test: Du kan roligt købe en iPhone 7 Plus - også selv om Apples designafdeling må være faldet i søvn

Et jailbreak er et hack, der gør det muligt at tage fuld kontrol over en iPhone. Det betyder blandt andet, at det er muligt at installere tredjeparts apps, der ikke er godkendt af Apple.

Berygtet jailbreaker

Luca Tedesco er ifølge Motherboard kendt for at være en mester til at jailbreake iPhones.

Til det amerikanske techmedie oplyser han dog, at Apple med iPhone 7 og det nye styresystem iOS 10 har øget sikkerheden og dermed gjort det sværere at jailbreake en iPhone.

Alligevel tog det ham blot 24 timer at låse telefonen op:

"De (Apple, red) har helt sikkert gjort mit liv sværere," siger han til Motherboard og uddyber:

"iPhone 7 er et skridt i den rigtige retning. Men den er åbenlyst ikke 100 procent sikker - ligesom det heller ikke er tilfældet med andre ting."

Indtil videre holder Luca Todesco kortene tæt ind til kroppen, og vil ikke afsløre detaljer om, hvilke fejl han har udnyttet for at jailbreake telefonen.

Youtube-video beviser hack

Han har dog lagt en video på Youtube, der tilsyneladende dokumenterer hacket.

Her kan det ses, at han har installeret Cydia på sin iPhone.

Cydia er en slags uofficiel App Store, der kan installeres på jailbreakede iPhones, som gør det muligt at installere trejdeparts apps, der ikke er godkendt af Apple.

Jailbreak er mindre relevant

Jailbreaking var især populært, da de første iPhones i tidernes morgen kom på markedet, fordi det tillod brugerne af bryde de mange begrænsninger, som Apple havde lagt på telefonen.

Men i takt med, at Apples økosystem er blevet modnet er det blevet stadig mindre relevant for almindelige brugere at jailbreake deres iPhones.

Læs også: 
Her er anmeldernes dom over Apples nye iPhone 7


Mobilselskaber fraråder jailbreak af iPhone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere