Artikel top billede

Farvel til pengestrøm via piratsider: Nu skal der lukkes for annoncekronerne

Et bredt samarbejde skal udpege piratsiderne og sørge for, at siderne bliver ramt på pengepungen.

Et nyt frivilligt samarbejde mellem virksomheder og organisationer inden for online-markedsføring vil nu forsøge at ramme piratsiderne på pengepungen for derved at slippe af med rettighedsproblemerne.

Hensigten er at bekæmpe piratkopiering ved at gøre det besværligt for bagmændene at tjene penge på de ulovlige sider. Det vil man gøre ved at spærre for online annoncer. Hjernerne bag konceptet har døbt det Adkodex.

Allan Sørensen du er digital chef i Danske Medier. Kan du helt konkret forklare, hvordan I vil stoppe annonceringen på uønskede sider?

"Medlemmerne har allerede filtre, der kan sortere reklamer fra til udvalgte sider, så det er bare at lægge den bandlyste adresse ind i forlængelse af de eksisterende. Det er ikke det store problem," fortæller han til Computerworld.

Hvordan finder I frem til de sider, der ikke må få reklameindtægter?

"Der er en række kriterier for registrering på listen over rettighedskrænkende sites. Listen drives af RettighedsAlliancen. Helt konkret kan det være sider, der er blokeret via dansk myndighedsafgørelse eller blokeret på baggrund af EU-regler i andre europæiske lande. Hele listen kan ses på websiden," siger han.

Det nye er samarbejde

Ideen er egentlig udtænkt af Kulturministeriets Dialogforum, der har til formål, at skabe frivillige aftaler mellem internetfirmaer.

I spidsen for det foretagende står Kulturminister Bertel Haarder.

"Det er et vigtigt led i bekæmpelsen af piratkopiering at sikre, at bagmændene ikke kan tjene penge på at drive de ulovlige hjemmesider. Jeg er derfor meget tilfreds med, at det er lykkedes rettighedshavere og virksomheder, der spiller en rolle i forbindelse med køb og salg af annoncer på internettet, at finde en fælles løsning på området," siger han i en pressemeddelelse.

Det er ikke noget nyt, at medieindkøbere bruger megen tid på at sortere i, hvilke hjemmesider de køber annoncer på.

Det nye ved Adkodex er, at samarbejdet sætter en fælles standard, og at man deler viden om alle ulovlige og dermed uønskede sites.

"Eksempelvis vil en filmdistributør typisk gerne sikre sig imod at sende annoncekroner til fildelingstjenester og et teleselskab ønsker ikke at reklamere på en side, der sælger ulovlige iPhones. Samarbejdet er derfor et logisk skridt i en udvikling, hvor vi hjælper hinanden. Man kan sige, at vi nu begynder at crowdsource og dele de ressourcer, der skal til for at holde sådanne sorteringer aktuelle" siger Peter Loell fra Omnicom Media Group.

På denne måde vil man altså forsøge at stoppe pengestrømme til pirat-sites.

Samarbejdet omfatter både et fælles kodeks om begrænsning af annoncering på og fra websites, der driver eller understøtter ulovligt indhold for at undgå, at annoncering bidrager til at finansiere disse rettighedskrænkende aktiviteter.

Følgende virksomheder og organisationer har tilsluttet sig annonce-blokeringen:

Adform, Berlingske Media, Danske Medier, DI Digital, GroupM, JP/Politikens Hus, Kreativitet & Kommunikation, Omnicom Media Group, Leeads og RettighedsAlliancen.

Du kan læse mere om projektet her.

Læs også:
Nu er det snart slut med pirateri som folkesport




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere