Artikel top billede

Nu opgraderes millioner af iPads og iPhones til iOS 10 - men en del af dem går helt kolde

Den nye iOS 10-opdatering til iPhone og iPad skaber store problemer for et ukendt antal Apple-brugere.

Efter at Apple sidst på dagen tirsdag dansk tid frigav det iOS 10 til iPhone og iPad, har millioner af Apple-brugere verden over haft travlt med at opgradere til det nye styresystem.

Det er dog ikke alle, der har haft en lige heldig oplevelse med at installere iOS 10.

Eksempelvis skriver en læser til Computerworld:

"Jeg skriver til dig, da jeg står i den kedelige situation, hvor jeg har FORSØGT at opdatere min iPhone SE til iOS 10, hvilket har resulteret i en iPhone som vil opdateres via recovery mode i iTunes, og samtidigt er der så meget pres på serverne, at det er nærmest umuligt at hente den firmware den skal bruge, så pt. har jeg ingen telefon der virker..."

Og Computerworld-læseren er langt fra den eneste iPhone/iPad-bruger, der er ramt af dette problem i forbindelse opgraderingen til iOS 10.

Læs også: Apple frigiver iOS 10: Nu kommer kæmpe-opdateringen til din iPhone og iPad

Flere internationale medier beretter i disse timer om iOS-enheder, der på den ene eller den anden måde går kolde under opgraderingen.

Flere steder kan man læse, at iPhonen under opgraderingen pludselig viser en fejlmeddelelse, hvorefter man bedes slutte den til iTunes.

Den tilslutning bringer dog blot endnu en fejlmeddelelse frem på skærmen, hvor man får at vide, at der er et problem med iPhonen, og at den derfor skal opdateres eller gendannes.

Apple: Hent nyeste version af iTunes
Apple har sendt en udtalelse om problemet til blandt andre Cnet, hvor selskabet anbefaler, at man opgraderer til den nyeste iTunes-version, 12.5.1, før man igen skal slutte iPhonen til computeren.

"Vi oplevede et kortvarigt problem med softwareopdaterings-processen, der påvirkede et lille antal brugere i løbet af den første time."

"Problemet blev hurtigt løst, og vi undskylder over for disse kunder. Alle, der har været ramt, skal slutte den til iTunes for at fuldføre opdateringen eller kontakte AppleCare for at få hjælp," lyder det videre fra Apple på Cnet.

Mange melder om problemer

En hurtig søgning på nettet og ikke mindst på Twitter indikerer dog, at der stadig er masser af iPhone og iPad-brugere, der har problemer med, at enheden fryser under opdateringen.

Redaktionen har indtil videre opgraderet to iPhones til iOS 10 uden at opleve problemet - bortset fra meget langsomme servere, når softwaren skulle downloades.

Skriv gerne om dine egne oplevelser med iOS 10 i debatten herunder.

Læs også:

Apple frigiver iOS 10: Nu kommer kæmpe-opdateringen til din iPhone og iPad




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere