Artikel top billede

Tilbage til tegnebordet: EU-præsident siger nej til nye roaming-regler i Europa

EU-Kommissionens forslag om at begrænse gratis roaming i EU til maksimalt 90 dage er 'ikke fyldestgørende,' mener EU-præsident Jean-Claude Juncker, der netop hjemvendt fra rejse til Kina siger nej til forslaget.

EU-Kommissionens forslag om at begrænse muligheden for fri roaming i Europa har ingen gang på jord.

Sådan lyder det nu overraskende fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der mener, at forslaget ikke er 'fyldestgørende.'

Han var på besøg i Kina, da EU i sidste uge offentliggjorde sit udkast. Nu meddeler han, at forslaget alligevel ikke har nogen gang på jord.

Du kan læse om den første udmelding fra EU her: EU fjerner forhadte roaming-afgifter til sommer - men der bliver alligevel ikke ubegrænset roaming i Europa.

"Præsidenten har hørt og læst den feedback, som vi har modtaget fra forbruger-organisationer, parlamentarikere, stakeholdere og andre, og forslaget er efter hans mening ikke fyldestgørende", siger talsperson Alexander Winterstein ifølge Computerworlds nyhedsbureau.

Jean- Claude Juncker har derfor sendt embedsværket tilbage til tegnebordet for at udarbejde et nyt udkast.

"Vi har lyttet, og nu går vi tilbage til tegnebordet, og vi vil snart præsentere et bedre forslag," lyder det fra talspersonen.

EU fjerner fra næste sommer fjerner muligheden for at opkræve roamingafgifter for teleselskaberne, hvilket du kan læse mere om her: Roaming-dødsstødet fra EU: Sådan rammer det de danske teleselskaber

I det første forslag ville EU imidlertid begrænse det antal dage, hvor man frit ville kunne roame i udlandet, til 90 dage om året.

Hertil kommer, at man ifølge forslaget som bruger skal logge på sit hjemlige teleselskabs eget net-værk mindst én gang hver 30. dag.

Der har i EU været delte meninger om reglerne, da en del politikere mener, at alle skal have mulig-hed for at roame frit hele året rundt.

Modsat mener andre, at fri roaming året rundt vil kunne føre til, at brugerne vil flokkes om billige lande, hvor de vil købe mobil-abonnementer, som de så frit vil kunne anvende i andre lande med højere priser.

Oprindeligt valgte EU grænsen på 90 dage om året, da 99 procent af de rejsende i EU opholder sig mindre end 90 dage om året i andre EU-lande end deres hjemland.

Det er endnu uklart, hvornår EU vil fremlægge et nyt forslag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis