Artikel top billede

Pc-producent finpudser 2-i-1-pc'en med et tastatur helt uden taster

Lenovo introducerer et tastatur helt uden fysiske taster. Det giver lav vægt og størrelse, men betyder også et kompromis i forhold til ergonomien. Se konceptet her.

Den bærbare computer med en skærm, der kan drejes, så du også kan anvende den som tablet, har fået en fiks funktion.

Hybridmaskinen eller 2-i-1-computeren, som den også kaldes, har således fået et nyt og interessant indspark fra producenten Lenovo, der sammen med massevis af andre pc-fabrikanter fremviser lækkerierne på årets IFA-messe, der løber af stablen i Berlin i disse dage.

Ingen taster

På messen har folkene fra Lenovo altså hevet en ny Yoga Book frem.

Den har de funktioner, som en hybridmaskine skal have med drejelig skærm og tabletfunktion, men med en ekstra lille finesse.

På tastaturdele af Lenovo-maskinen er der nemlig ingen fysiske taster. I stedet har firmaet udstyret denne del med en helt flad berøringsflade.

Det smarte er, at denne berøringsflade kan anvendes som tastatur ved at vise omridset af tasterne på fladen. Når man ikke har behov for tasterne, kan fladen i stedet benyttes med de funktioner, som man kender fra en almindelig tablet.

Læs også: Forbrugerne knuselsker denne computer: 2-i-1-maskinen viser vejen frem

Fraværet af den mekaniske del af tastaturet betyder, at både vægt og livvidde kan holdes ned.

I lukket tilstand måler maskinen kun 9,6 millimeter og har en vægt på 690 gram, hvilket ifølge Lenovo gør den til verdens letteste og tyndeste 2-i-1-maskine.

På minussiden mister brugeren taster med vandring, hvilket ellers gør skrivningen langt mere behagelig og giver bedre ergonomi.

De øvrige specifikationer på tablet-delen er en 10,1-tommer skærm med 1080p-opløsning. Maskinen har en Intel Atom X5-prosessor, fire gigabyte hukommelse og et batteri, som ifølge producenten kan holde i 15 timer.

På software-siden er det værd at bemærke, at computeren kan erhverves med Android eller med Windows 10 ombord.

Yoga Book kommer til Danmark i oktober, og prisen er på henholdsvis 3.700 kroner og 4.450 kroner alt efter, om du vil have Android 6.0 eller Windows 10.

Der er mere fra IFA-messen her:
Nye wearables fra Samsung og Asus: Endelig begynder smartwatches at ligne rigtige ure

Intel lancerer ny processor: Kaby Lake er i nye computere allerede fra næste måned




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere