Artikel top billede

Efter EU's milliard-skattesmæk til Apple i Irland: Nu melder England sig 'open for business' med Apple

Det er meget muligt, at Apple står til at skulle betale 97 milliarder kroner tilbage i skat i Irland, fordi EU har kendt skatteaftalen ulovlig. Men Storbritannien, der snart forlader EU, vil gerne have Apple ombord og melder sig nu 'open for business.'

EU's skattesmæk til Apple, der betyder, at selskabet skal betale næsten 97 milliarder danske kroner tilbage til Irland, er ikke faldet i god jord hos Apple selv.

Grundlæggende forstår selskabet med Tim Cook i spidsen ikke, hvordan en skatteaftale, man har indgået med den irske regering og har anvendt i årevis, pludselig kan blive kendt ulovlig af EU - med tilbagevirkende kraft vel at mærke.

Læs også: Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Fra EU's side er der dog ikke nogen tvivl om, at Apple og Irland har brudt de regler, som gælder for alle EU-landene:

""Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro," lød det tidligere tirsdag fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Læs mere om det her.

"Ifølge EU's statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage," lød det videre fra EU. 

Mens Apple (og til dels også Irland, der gerne vil tiltrække it-giganterne) slikker sårene efter EU's gigantiske skattesmæk, så står Storbritannien - der med Brexit er på vej ud af EU - nu på spring til at udnytte den dramatiske situation til egen fordel.

Ifølge Daily Mail har en talsperson fra Downing Street udtalt: 'Britain is open for business'.

Talspersonen fremhæver blandt andet, at Storbritanniens skatter er nogle af de laveste i verden.

'Vores selskabsskat er en af de laveste i verden. Vi er dedikeret til at gøre handelsbetingelserne i Storbritannien så positive som muligt, så længe det samlet set er positivt for landet."

Læs også: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale - skal betale 97 milliarder kroner

The Telegraph skriver samtidig, at talspersonen forklarer, at regeringens holdning er velkendt:

"Storbritannien er åben for at gøre forretning, vi byder enhver virksomhed velkommen, der ønsker at investere i Storbritannien og Storbritanniens arbejdsstyrke."

Også Nigel Farage, der var hovedpersonen bag Brexit-afstemningens resultat, har været hurtig til at se mulighederne i EU's Apple-skattesmæk.

Ifølge Express har han i et radioprogram udtalt, at EU-afgørelsen viser, at man ikke selv bestemmer, hvis man er medlem af EU.

Han mener, at afgørelsen "får investorer til at holde igen med at investere i Europa" og siger siger så samtidig:

"Så for post-Brexit Storbritannien er det helt sikkert godt."

Læs også:

Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale - skal betale 97 milliarder kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere