Artikel top billede

Psykologisk algoritme: Din Instagram-profil afslører om du lider af depression

Bruger du farver, filtre og motiver af flere personer på dine billeder på sociale medier, så er du nok ikke deprimeret. Læs her, hvordan to forskere har fundet frem til, hvordan depression kan diagnosticeres ud fra din Instagram-profil.

Din Instagram-profil afslører mere, end du tror.

I hvert fald har en psykologistuderende og en dataforsker fundet frem til en machine learning-algoritme, der kan diagnosticere depression med op mod 70 procent præcision baseret udelukkende på dit feed fra fototjenesten Instagram.

De to projektmagere har kigget på 166 brugere og deres knap 44.000 foto-poster, som de har afviklet deres algoritme på. 71 af deltagerne i forsøget var allerede diagnosticeret med klinisk depression, hvilket førte frem til de førnævnte 70 procent præcision.

Det skriver mediet Inverse, som har interviewet Harvard-dataforskeren Andrew G. Reece fra projektet og plukket fra hans akademiske rapport om forsøget.

"Når nogen poster noget til Instagram, så er det et målrettet valg, der skal udtrykke noget. Hvad dette noget er for en størrelse, og hvor tæt sammenvævet det er med afsenderens verdenssyn, er dog noget sværere at sige noget om," forklarer Andrew G. Reece til Inverse.

Sådan nåede de frem til resultatet

For at nå frem til depression-diagnosen ud fra alle billederne, hashtags og kommentarerne fra andre brugere, har de to projektdeltagere opstillet to hypotester:

1) Markører for depression er til at observere, 2) tegnene på depression er til at finde i posteringer, før Instagram-brugerne er blevet diagnosticeret.

Herefter startede det store binære analysearbejde af forsøgskaninernes Instagram-post. Data-folkene satte således deres it-system til at kigge efter, om billedet var taget om dagen eller natten, med eller uden filter, med eller uden profil-ejerens som motiv, er billedet liket mange gange eller ej og så videre.

Psyko-maskineriet analyserede også lysstyrken ned på pixel-niveau, da det er kendt fra andre studier, at deprimerede ser og benytter færre farver end andre, ligesom de foretrækker mørke billeder.

Forskel på antallet af mennesker

Efter at have indsamlet data om farvenuancer, mætning og den gennemsnitlige værdi af de forskellige faktorer, kunne forskerne påpege, at deprimerede har en tendens til at uploade og sende billeder, der er blålige og mørke.

"Øgede nuancer samt nedsat lysstyrke og mætning, forudsagde depression," skriver de i deres akademiske afrapportering.

Modsat posterer ikke-deprimerede mennesker generelt færre billeder end deprimerede. Deres motiver indeholde ofte flere mennesker på billeder for at vise social sammenhængskraft, ligesom de også i højere grad benytter fotofiltre til deres gallerier, lyder det fra forskerne.

"Det virker naturligt at spørge sig selv om, hvorvidt disse maskinfunktioner (som filtre, red.) har en sammenhæng med lignende signaler, når mennesker kan bruge til at identificere humør og psykologiske tilstand," spekulerer de.

Apple vil måle dit humør

At Instagram-billeder skulle afsløre ens humør og psykologiske tilstand er tankevækkende, da Instagram er ejet af Facebook, som har op mod 10 gange så mange brugere.

Læs også: Facebook kan nu genkende indhold i dine videoer

Når/hvis Facebook kan analysere sig frem til ens humør, kan det sociale medie også mere effektivt sende reklamer i ansigtet på brugerne, der passer til deres sindstilstand og dermed øge købelysten.

Allerede tilbage i 2014 blev der publiceret et større studie, som omhandler en gruppe forskeres analyser af Facebooks-brugernes humør.

Facebook-forsøget fandt sted i 2012, hvor der dengang kunne skelnes mellem positive og negative opdateringer baseret på ord-analyse i en given tekst. 

Andre it-giganter som Apple er for længst hoppet med på følelsesvognen.

Æbleselskabet ansøgte i 2014 om et patent, der kunne ud-google Google og andre ved at netop at kunne levere indhold baseret på modtagerens humør.

Læs også:
Dine perfekte feriebilleder gør Facebook-vennerne kede af det 

Afsløring: Vi deler artikler på de sociale medier - men har ikke selv læst dem

Topforsker: Virksomheder skal tvinges til at vise, hvad de bruger dine data til




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere