Sådan overvåger dansk it-iværksætter hele internettet i realtid med 16 millioner virtuelle robotter
Dansk it-iværksætter har på mindre end halvandet år indgået søge-aftaler med flere af verdens største selskaber. Læs her, hvordan det danske selskab ved hjælp af søge-robotter pløjer hele internettet igennem for sine kunder.
Jacob Laurvigen har for nyligt forladt Dexi-kontoret ved Nørreport i København til fordel for it-bofællesskabet Level 39 i London for at udvide selskabets internationale kundenetværk.
Den spanske udgave af boghandler-mastodonten Amazon har i disse dage gang i et større forsøg på at sælge bøger til spanske skoleelever som aldrig før.
Forsøget går ud på, at Amazon ved hjælp af danskudviklet teknologi indsamler pensumlister fra et hav af spanske skoler. Herefter kan elever og deres forældre indtaste deres skolenavn og klassetrin på Amazons hjemmeside og få tilbudt at købe alle bøgerne fra den specifikke pensumliste med store rabatter.
Den danskudviklede teknologi i Amazon-forsøget stammer fra iværksættervirksomhed Dexi, som har halvandet år på bagen.
Sandheden er dog, at virksomheden inden den officielle lancering i foråret 2015 har taget et tre års tilløb med at udvikle millionvis af kodelinjer i en kælder på Christianshavn til sin overvågningsplatform, hvorefter forretningen nu er flyttet til London.
Dexis overvågningsplatform består basalt set af muligheden for at sende søgerobotter ud på nettet for at indsamle informationer. Disse informationer kan bruges vidt forskelligt af selskabets kunder, der udover Amazon også tæller internationale mastodonter som Microsoft, Samsung og Time Magazine.
"Populært sagt kan man sige, at vi bygger infrastrukturen til de virtuelle robotter, hvorefter vores kunder bygger maskinerne ovenpå," forklarer Dexis chief innovation officer Jacob Laurvigen til Computerworld.
Han fortæller, at selskabet ved årsskiftet havde 3.000 kunder. I dag er kundetallet steget til 15.000. Blot to procent af klienterne kommer fra Danmark, og her kan Dexi blandt andet præsentere et selskab som Danske Bank.
Sådan virker teknologien
I sin halvanden års levetid har Dexi fostret 16 millioner virtuelle søgerobotter, som holder øje med annonceplaceringer, virksomhedsomtale og andre informationer som eksempelvis spanske pensumlister på diverse skoler i realtid.
Selve eksekveringen af søgerobotterne kan køres fra kundernes egne servere, på Dexis maskiner eller via en offentlig cloud.
Dermed kan eksempelvis et tøjselskab i realtid følge med i, hvordan selskabets trøjer, bukser og sko lige nu og her bliver markedsført, præsenteret og prissat på hundredtusindvis af hjemmesider overalt på kloden.
For når robotterne vender "hjem" fra deres websurf, bliver informationerne pakket på en måde, som Dexi-kunden selv bestemmer, så resultaterne eksempelvis kan præsenteres i et visuelt dashboard, hvis det lige skulle være sagen for tøjfirmaet i dette konkrete tilfælde.
De virtuelle robotter bliver styret af en såkaldt master-robot med instruktioner om at holde øje med ting som produktnavne og -numre. Herefter bliver andre virtuelle robotter startet op, så tøjselskabet kan følge markedsføringen af et nyt produkt og handle på dette, hvis der skulle opstå problemer med prissætningen eller produktbeskrivelsen på et bestemt site eller sågar i et helt land.
Søge-robot i real-tid:Her er et eksempel på en simpel opstilling af søgekriterier i Dexi.io-softwaren, hvor kunden selv kan bestemme de objekter/priser/tekster, som der skal søges efter. Format-output er også op til kunden, som eksempelvis kan vælge visuelle visninger, talrækker eller et helt tredje format.
"Et tøjfirma kan have hundredtusindvis af produkter, der findes på hundredetusindvis af websites, så der er en del at holde øje med. I stedet for at få tilsendt papirrapporter ved afslutningen på en måned, kan tøjselskabet udpege et, flere eller mange produkter, som man holder øje med," siger Jacob Laurvigen og fortsætter:
"Bliver en lastbil med tøjselskabets produkter eksempelvis stjålet i Holland, kan selskabet via vores platform følge med i, om et website i Polen inden for kort tid sælger selskabets trøjer og sko ekstremt billigt. Dermed kan tøjselskabet muligvis være med til at få opklaret sådan et tyveri på få dage."
Uforudsigelig teknologi-brug
På danske breddegrader er Wonderful Copenhagen blandt kunderne, fordi hovedstadens turistorganisation er interesseret i at finde ud af, hvordan folk bevæger sig rundt i byen.
Den opgaver løser Dexis søgerobotter ved blandt andet at pløje åbne profiler igennem på de sociale medier for at finde københavner-hashtags og billeder med indlejrede geolokationer fra seværdigheder i København.
"Vi er ikke interesserede i at overvåge nogen med lukkede profiler, der ikke vil af med deres data. Derimod er der tale om en automatisering af manuelle dataindsamlinger, da der jo kunne sidde mennesker af kød og blod og søge rundt i de samme hashtags og billeder," siger Jacob Laurvigen.
Han tilføjer, at udover at optimere turisttilbuddene kan Dexis søgerobotter også kigge på blandt andet bordbestillingssoftware i storbyer for efterfølgende at fodre taxiselskaber med oplysninger om, hvor de kan forvente kunder i løbet af en aften.
Vordende restauratører kan ligeledes skæve til den slags bordbestillingsdata for at få en indikation af, hvilken type restauranter som gør sig godt forskellige steder i en by, mens folks generelle bevægelsesmønstre på gader og stræder kan gavne byplanlæggere.
Optur på 40 etager
Dexi.io står for Data Extration (dataudtræk) med tilføjelse af toplevel-domænet .io fra den lille ø British Indian Ocean i det Indiske Ocean.
Selskabet har valgt .io-endelsen for at få sin URL til at lyde mere it-agtig i form af input-output-forkortelsen IO.
Dexi.io har i dag syv ansatte, som servicerer omkring 15.000 kunder.
Dexi.io er stiftet af den tidligere lead-udvikler hos Tradeshift og Jubii-ansatte Henrik Hofmeister, som inden lanceringen nåede at brygge 39 millioner linjer kode på egen hånd til selskabets søgeplatform.
Selskabets direktør er serie-iværksætteren Stefan Avivson.
Dexi.io så dagens lys i en kælder på Christianshavn i foråret 2015, mens forretningsdelen i dag er flyttet til it-bofælleskabet Level 39 på 39. etage ved Canary Wharf-bygningen i Østlondon.
Siden lanceringen har Dexi.io sendt i alt 16 millioner virtuelle robotter ud på nettet for sine kunder. En robot har en gennemsnitlig levetid på et halvt års tid, inden den får justeret sine søgeindstillinger eller udskiftet med en nyere model.
Dexi-io-søgerobotterne har indtil videre i alt foretaget næsten syv milliarder forespørgsler på et ukendt antal hjemmesider, hvorfra de har hentet knap 200.000 gigabytes data hjem til Dexi-kunderne.
"Fordi hele vores platform er automatiseret, har vi i dag kunder, som vi aldrig taler med, men som lægger 20.000 dollar om måneden for at abonnere på vores robotter, og det siger vi da tak for. Der bliver bygget en masse spændende projekter, som vi ikke lige selv kunne forudse," siger Jacob Laurvigen fra Dexi.
Millionoverskud på kort tid
For nyligt har Dexi fået Citibank som kunde, da den finansielle institution er interesseret i at følge priser på råmetal - især guld - over alt på Jorden og i særdeleshed i Asien i realtid.
Med søgerobotterne fra Dexi slipper banken dermed for at lade sine højtbetale tradere sidde og klikke på browser-opdateringsknappen F5 på en myriade af websites for at følge den seneste guldudvikling.
Dette projekt er udviklet i samarbejde med det japanske multinationale selskab Hitachi.
Dexi har også for nyligt indgået et globalt partnerskab med den amerikanske teknologi- konsulentvirksomhed Accenture, som sælger Dexis overvågningsløsning ude hos sine kunder, hvorefter Accenture udvikler det sidste lag af intelligens, som det nu passer til kundens behov i en specifik sag.
"Det er ingen hemmelighed, at vi er meget stolte af denne aftale med Accenture, der med mere end 350.000 ansatte globalt giver os en adgang til markeder, som vi kun kunne drømme om da vi lancerede vores software i foråret 2015," forklarer Dexis chief innovation officer Jacob Laurvigen
På finansieringsfronten har Dexi til sin fortsatte udvikling fået tilført et mindre millionbeløb fra den danske investeringsfund Seed Capital.
"Det fede ved teknologi er jo, at hvis man kan finde på det, så kan man sandsynligvis også bygge det med en it-løsning"
Chief innovation officer, Jacob Laurvigen, Dexi.io
Lige efter årsskiftet inviterer selskabet så endnu større investeringsselskaber ind i varmen i en såkaldt A-runde, når der skal udvikles kunstigt intelligente løsninger oven på den nuværende teknologi.
"Vi vil videreudvikle vores virtuelle robotter, så de bliver klogere af sig selv. De vil så kunne træffe rationelle beslutninger, når de søger ude på nettet. Den slags beslutninger kunne være at afkode stavefejl, fejlkommaer i priser og den slags ude på hjemmesiderne," forklarer Jacob Laurvigen.
Inden investeringsfolkene kommer om bord er det dog nok værd at notere sig, at Dexi på egen hånd netop har fremtryllet sit først månedlige millionoverskud i løbet af sommeren.
Kan vide alt om alle
Dermed ser fremtiden lys ud for Dexi og selskabets nuværende bemanding på syv folk.
Også selvom der er andre it-selskaber, som har lignende teknologier i spil.
"Indtil videre har vi ikke rigtigt mødt konkurrenter derude, men der er flere selskaber, som har kunstigt intelligente løsninger, der ligner vores," lyder det fra Jacob Laurvigen.
Han fortæller, at disse selskaber tæller Import IO og ikke mindst Diffbot, som i dag henter online-data, som selskabets kunstigt intelligente robotter kan genkende og tilgå.
Jacob Laurvigen forklarer i den sammenhæng, at Dexi har store drømme i kikkerten med kunstig intelligens, når det kommer til informationssøgning i realtid - også for privatpersoner.
For eksempel anser Jacob Laurvigen det for sandsynligt, at man inden for kort tid kan kombinere en teknologi som Google Glasses med Dexis søgerobotter.
Så når du bevæbnet med Google-briller kigger på mennesker til en konference, fest eller anden social begivenhed, kan du tage et billede af en person, få søgerobotter til at finde personen online fra motivet og samtidig indsamle alskens oplysninger om vedkommende på få sekunder.
"Det fede ved teknologi er jo, at hvis man kan finde på det, så kan man sandsynligvis også bygge det med en it-løsning," runder Jacob Laurvigen af.
