Tirsdag i denne uge slår Intel dørene op til den årlige IDF-udviklerkonference i San Francisco.
Normalt er den slags kæmpe-events med tusindvis af internationale deltagere der, hvor firmaer som Intel viser nye produkter og gør investorer opmærksomme på kommende gigantiske successer.
Som altid er lige om hjørnet.
I så fald er der risiko for, at der bliver lidt stille i Moscone-centeret, når Intels 56-årige topchef, Brian Krzanich, indtager scenen.
For mens Intel vælter sig i penge, så befinder den ellers så selvsikre it-gigant sig midt i et kritisk vadested og midt i en stor og tidskrævende intern omstrukturering.
Hvilket understreges ydeligere af, at IDF er Intels første store event, siden processor-giganten i maj fyrede 12.000 medarbejdere eller cirka 11 procent af alle ansatte.
Artiklen fortsætter under billedet...
Fire tegn på at alt ikke er godt i Intel-land
Med en aktiekurs på cirka 34 dollars, det samme som Intel-aktien lå på i 2001, ryster investorerne endnu ikke på hænderne.
Men alt er langt fra godt i Intel-land. For nok har processor-giganten med rødder tilbage til de allerførste mikroprocessorer en solid bankkonto, men fremtiden er ikke kun lys.
Det ved CEO Brian Krzanich. Og derfor har han tidligere på året lanceret en plan, hvor Intel tager konsekvensen af faldet på det lukrative pc-marked og i fremtiden vil fokusere på hukommelse, datacentre og internet of things.
En plan, der er blevet yderligere understøttet af, at Intel sidst i 2015 købte Altera, som laver FPGA-teknologi, og som Intel ser som en del af IoT-satsningen.
Prisen? Hele 16,7 milliarder dollars.
Så Intel savner ikke penge eller handlekraft. Men alligevel er ikke alt, som det bør være i Intel-land.
Det viser fire nedslag i den ellers så selvsikre it-gigants seneste udmeldinger.
1. Hos Intel er de store keynote-talere fra... Intel
Det kan lyde lidt søgt, men det er på de årlige kæmpekonferencer som Intels IDF, Microsofts Build eller Dells Dellworld, at de globale teknologifirmaer puster sig op og viser muskler.
Det er her, at man viser de vigtige udviklere, kunder og analytikere, at man har foden på bolden og så meget styr på den teknologiske fremtid, at investeringerne i tid og penge er det rigtige valg.
Udover evnen til at kunne tiltrække tusindvis af deltagere, så konkurrer de store tech-firmaer også på at kunne stille med de største navne på scenen.
Computerworld har derfor hørt både Hillary Clinton og Al Gore tale hos Salesforce, Bill Clinton hos Microsoft og Tesla-stifter Elon Musk hos Dell.
Men når tæppet går op for Intels store årlige Intel Developer Forum 2016 (IDF), er det ananas i egen juice.
For ifølge programmet er der lagt op til udelukkende interne folk som CEO Brian Krzanich, internet of things-chef Venkata Renduchintala og datacenter-chef Diane M. Bryant på scenen i San Francisco.
De er alle tre solide Intel-insiders, men ikke de store billetsælgere. Derfor vil der helt sikkert heller ikke blive underholdt med de store armbevægelser, men i stedet benytter Intel lejligheden til at understrege, at salget af udstyr til internet of things og datacentre er de centrale omdrejningspunkter for Intels nyeste strategi.
Det er måske fornuftigt nok at slå den strategi fast med syvtommersøm fra talerstolen, men det kan også hurtigt blive farveløst i en verden domineret af cloud- og servicefirmaer som Google, Facebook og Salesforce.
2. Tilbagekalder og lukker for wearables
For et par uger siden måtte Intel bide i det sure æble og trække stort set samtlige Basis Peak-smartwatches tilbage fra markedet, da det viste sig at en lille procentdel af urene kan give brugerne forbrændinger.
Den slags giver altid ridser i lakken, men så heller ikke mere. Til gengæld var det langt mere overraskende, at Intel samtidig benyttede lejligheden til at lukke og slukke for tjenesten bag Basis-urene ved udgangen af 2016.
Artiklen fortsætter under billedet...
Intel betalte ellers 100 millioner dollars for ur-producenten Basis Science i 2014 og har under de seneste IDF-konferencer igen og igen vist alt fra kjoler med overfaldsalarm til intelligente hjelme til bygningsarbejdere.
Meget af revolutionen omkring wearables og internet of things kommer hurtigt til at handle om en lidt ansigtsløs infrastruktur, så derfor har forbrugerprodukterne været centrale i kampen om opmærksomhed.
En stor del af arbejdet med urene indgår helt sikkert i Intels fremtidige arbejde med internet of things fremover. Men fraværet af nye produkter til forbrugere er med til at forstærke signalet om, at Intel er et firma, som træder mere i baggrunden som leverandør til datacentre.
3. Kaotisk forløb: Fyrer og genansætter de samme folk på kort tid
Da Intel i maj annoncerede planer om at afskedige 12.000 medarbejder, eller cirka 11 procent af arbejdsstyrken, blev Danmark også ramt.
I alt 250 Intel-ansatte i Aalborg-afdelingen, som i mange år har arbejdet med blandt andet software til mobiltelefoner, mistede med et pennestrøg jobbet.
Fyringerne resulterede i løftede øjenbryn, også i Danmark, da meget af Aalborg-afdelingens arbejde, ifølge Computerworlds informationer, er specialiseret og ikke umiddelbart løses andre steder i Intels store organisation.
Det hele bliver ikke mindre mystisk af, at samtlige 250 medarbejdere en måned senere, i juni 2016, fik annulleret deres opsigelse.
Det er den slags forløb, som man ville forvente hos et firma der balancerede på gravens rand. Men med 15 milliarder dollars på bankbogen ved udgangen af 2015, er Intel ikke engang tæt på en sommerforkølelse.
Man kan selvfølgelig indvende, at med over 100.000 ansatte på globalt plan, så er den danske afdeling med 250 ansatte nem at overse, men det uskønne og rodede forløb med involvering direkte fra USA, biddrager til billedet af en lidt rådvild kæmpe.
4. Intel har droppet dedikerede mobilprocessorer
Med aflivningen af Intels SoFIA- og Boxton-produkter, som er dedikerede processorer og chipsets til mobiltelefoner og tablets, har Intel taget et vigtigt symbolsk skridt væk fra et ellers vigtigt marked.
Et marked, som Intel ellers i snart 10 år har kæmpet for at komme ind på.
Men selvom Intel fortsat vil have processorer, chipsets og modems til mobile enheder, herunder tilsyneladende modems til de kommende iPhones, så er det svært at se beslutningen som andet end en reel aflivning af dedikerede mobil-produkter.
Og selvom processorgiganten stadig har de små Atom-processorer og den nye m-serie af processorer til lette bærbare, så ser Intels angreb på ARM ud til at være slået fejl - og de store fyringsrunder er dermed reelt et tilbagetog.
Det må samtidig være en beslutning, som gør ondt helt ind i hjertet hos Intel. For det er ikke første gang, at it-giganten ser sine mobile drømme knust.
Første gang var for 10 år siden, da Intel i 2006 solgte sin serie af mobile processorer, kaldet Xscale, til Marvell.
Udmeldingen var dengang, at nu kunne Intel koncentrere sig om sine hovedområder, som var de traditionelle x86-processorer og de to trådløse teknologier: Wifi og det stærkt Intel-støttede WiMax.
Det skulle vise sig at være en skæbnesvanger beslutning, et klasseeksempel på det såkaldte "Innovators dilemma", hvor en etableret virksomhed er så fokuserede på den eksisterende forretning, at den fravælger at satse tilstrækkelig på nye fremvoksende teknologier.
(Se en grundigere forklaring af begrebet her)
For blot et år efter, i 2007, kom den første iPhone på gaden. En telefon, som Intels daværende CEO Paul Otellini sagde nej tak til at levere processoren til, da han ikke forventede at Apple kunne sælge nok enheder til, at opgaven ville være profitabel.
Med omkring en milliard solgte iPhones siden lancering er det nemt at grine af Intels beslutning. Men det er også værd at huske, at i 2006 skovlede Intel penge ind på Pentium-processorerne, mens Xscale-afdelingen primært var underleverandør til salgsmæssige skuffelser som Palm Pilot og Microsofts Pocket PC.
Begge dele spændende og nyskabende mobile enheder, men også enheder der kun blev solgt til et lille specialiseret publikum.
Så da aftalen med Apple ikke blev til noget, solgte Intel Xscale-afdelingen til Marvell for blot 600 millioner dollars.
To år efter stod denne artikels forfatter i det smogfyldte Shanghai og så Intel fremvise en x86-processor på størrelse med en fingernegl.
Intel kaldte den nye lille processor for "Intel Atom", og mens den kort tid efter fejrede succes efter succes som hjernen i de små netbooks, så viste Atom-succesen også Intels udfordringer i den nye mobile verden:
Mens salget hurtigt kan gå strygende, så er der væsentligt færre penge at tjene på en 30-dollars Atom processor end på en server-processor til 600 eller 700 dollars.
Det er den Atom-processors efterkommere, i versioner dedikeret til telefoner, som Intel nu har annonceret de stopper udviklingen af. Altså reelt et skridt ud af telefonmarkedet.
Ingen krise nu, men den truer på langt sigt
Med et exit fra mobilmarkedet og wearables og globale fyringer er det nemt at fortælle en historie om et firma i krise. Men det ville også være en for nem historie.
For på kort sigt ser Intel ud til at klare sig pænt: Kassen bugner af dollars, Intel har tusindvis af dygtige ingeniører og softwareudviklere, og samtidig sidder Intel på en unik mængde patenter og intellektuelle rettigheder inden for selve byggestenene til vores digitale hverdag.
Samtidig er der er stadig produkter og teknologier på vej som 3D-kameraer, 3D Xpoint SSD-drev, trådløse docking stationer og ikke mindst trådløs opladning.
Samtidig har Intel netop lanceret et samarbejde med BMW om at levere hardwaren til intelligente og selvkørende biler.
Udfordringen er, at der er tale om fugle på taget. For med de produkter er Intel afhængig af, at partnere som Acer, Asus, Microsoft, Apple og nu BMW kan få produkterne ud over rampen.
Se bare på trådløs opladning til bærbare computere, som Intel for flere år siden demonstrerede til flere it-messer, men som endnu ikke er i handlen.
Det er derfor på længere sigt, at fremtiden tegner mindre lys. Og det er baggrunden for den omstrukturering, som Intel pt. står midt i.
Men det er svært at svært at omstille sig.
Se bare på IBM, på Yahoo eller på HP. Og se så på firmaer som er født ind i internet, mobil og cloud-æraen, firmaer som Google, Facebook og Salesforce.
Microsoft er godt på vej gennem transformationen, men har undervejs betalt absurd dyre lærepenge. Senest med afskrivningen af vanvittige 51 milliarder kroner for de sidste rester af Nokia-købet, som Microsoft ellers betalte 40 milliarder kroner for i 2013.
Fejl i den prisklasse har Intel til gode at begå. Men samtidig viser de sidste års historie, at du som teknologifirma sagtens kan risikere at stå nølende tilbage på perronen, når toget kører.
En historie Intel-chef Brian Krzanich bare kan se på de faldne giganter hos RIM (Blackberry) eller Yahoo for at få bekræftet.
Intels afgørende prøvelse bliver derfor om virksomheden kan omstille sig til en verden domineret måske flere, men ultimativt mindre profitable, produkter inden for hukommelse og 5G - samtidig med at dominansen inden for de afgørende servere i datacentrene holdes.
Læs også om hvordan Intels teknologi formede din moderne computer: Amerikanske atomraketter banede vejen for din pc-processor - nu truer telefonerne Intel