Artikel top billede

Foto fra Twitter.

Snapchat fjerner ansigtsfilter efter heftige anklager om racisme

Et nyt ansigtsfilter på det sociale medie Snapchat er blevet kritiseret for at være racistisk og give et stereotypisk billede af asiater. Læs her, hvordan Snapchat reagerer på kritikken.

Folk på sociale medier har i løbet af sommeren næppe undgået at lægge mærke til, hvordan flere og flere, nok især kvinder, toner frem med en digital blomsterkrans om hovedet.

Denne blomsterkrone er fremkommet via et filter i det populære sociale medie Snapchat, som har millionvis af brugere verden over.

Nu har Snapchat så udsendt et nyt filter, der dog hurtigt er blevet kritiseret sønder og sammen på blandt andet Twitter.

Problemet med det nye ansigtsfilter er ifølge kritikerne, at det giver en stereotyp og racistisk afbildning af asiater med smalle øjne og store tænder.

Ansigtsfiltret bliver blandt kritikkerne kaldt for 'yellowface'.

Dermed er det nært beslægtet med eksempelvis det såkaldte 'blackface', som er et sortmalet ansigt brugt af ikke-sorte fra en tid, hvor det hovedsageligt var hvide personer, der optrådte som sorte på teater og i tidlige film.

Snapchat fjerner filtret

Blandt andre er filtret faldet Twitter-brugeren grace for brystet, og hun har sendt følgende tweet til Snapchat:

(Snapchat, vil I fortælle mig, hvorfor I troede, at dette yellowface var ok?)

Ovenpå kritikken har Snapchat fjernet filtret fra sit arsenal af digitale ansigtsmasker.

Det sociale medie har samtidig adresseret problematikken med en forklaring om, at det kritiserede ansigtsfilter var inspireret af den japanske tegne-stil anime.

"Det anime-inspirerede filter er fjernet, og det vil ikke komme tilbage. Vores filtre er beregnet til at være legende og aldrig fornærme nogen," forklarer Snapchat til en lang række medier herunder The Telegraph.

Tidligere på året røg Snapchat ud i problemer med et andet filter, der skulle få ens portræt til at ligne den afdøde reggae-sanger Bob Marley.

Læs også: 
Dansk it-direktør efter vild shit-storm over spil: "Det er rent pøbelvælde på sociale medier"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere