Artikel top billede

Arkivbillede: CNW Group / Hand-out. (Foto: CNW Group / Hand-out)

Globale problemer med it-flysystem rammer flyafgange fra København

It-problemer hos amerikansk flyselskab rammer Københavns Lufthavne med forsinkelser og mulige aflysninger af Delta Airlines-fly til USA.

Et strømnedbrud mandag morgen i den amerikanske by Atlanta har spredt sig som ringe i vandet gennem flyselskabet Delta Air Lines it-systemer.

Konkret har it-problemerne betydet, at flyselskabet aflyser flere af sine rejser, mens mange afgange er stærkt forsinkede.

Også i Københavns Lufthavne er der problemer med Delta Air Lines afgange.

Selskabet har således en afgang til New York, som skulle været afviklet klokken 14:20, men på grund af it-bøvlet er turen i skrivende stund udsat til klokken 16:15.

Udover dagens afgang til New York, er der også tirsdag en Delta Air Lines afgang til New York, som rejsende skal være opmærksom på kan ramle ind i forsinkelser og eventuelt en aflysning.

Få gratis ombooking

I Københavns Lufthavne er det flyselskaberne Air France og KLM, som håndterer Delta Air Lines afrejser.

Air France oplyser til Computerworld, at parterne forgæves har forsøgt at få fat i Delta Air Lines, som hovedsageligt informerer via sin hjemmeside midt i it-flimmeriet.

Delta Air Lines hjemmeside bliver det blandt andet oplyst, at rejsende frem mod den 12. august kan få ombooket deres rejser uden beregning på grund af de globale it-problemer.

"Passagerer på vej til lufthavnen skal forvente forsinkelser og aflysninger. Mens antallet af forespørgsler er højt, er ventetiderne lange, og vores kundeservice-medarbejdere gør alt for at hjælpe," forklarer flyselskabet blandt andet på sin hjemmeside.

Udover it-problemerne hos Delta Air Lines har det amerikanske flyselskab Southwest Airlines også været hårdt ramt af computerbøvl, som i sommerens løb har forårsaget hundredevis af forsinkelser hovedsageligt i USA.

Sådan skal it-systemer hos SAS toptune din rejseglæde i fremtiden


Simpel fejl i iPad-app holder hel stribe fly på jorden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere