Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Mobilselskabet Plenti har kapret 20.000 kunder - der er dog stadig lang vej til målet

Plenti kan med 20.000 mobilkunder på omkring fem måneder fejre en flyvende start for selskabet. De 20.000 kunder er dog stadig et pænt stykke fra selskabets officielle mål.

Efter omkring fem måneder på det danske telemarked, kan senest ankomne mobilselskab, Plenti, nu fejre, at de første 20.000 kunder er i hus.

Selskabet meddeler, at det på cirka 20 uger har solgt 20.000 mobilabonnementer.

"Med 20.000 kunder i butikken lige efter en sommerferie er vi meget tilfredse, og vi regner fortsat med at nå vores mål om 100.000 abonnenter inden for de første par år," udtaler Peter Mægbæk, medstifter og direktør i Plenti.

Satser på volumen

Plenti, der under stor ståhej debuterede på telemarkedet i marts med et pakkeprodukt, lancerede lige før sommerferien endnu et angreb på de etablerede spillere på markedet.

Plenti kom nemlig med et nyt produkt, hvor man for 119 kroner om måneden får fri data på mobilen sammen med fri tale, sms og mms.

Altså en ganske aggressiv pris, hvormed formålet er at sikre den videre kundetilgang.

"Det er vigtigt for os at få flere kunder ind i folden, så vi følger vores planer og i det hele taget får gjort det adresserbare marked større, forklarede Peter Mægbæk i juni til Computerworld. "

Læs interviewet: Her er teleselskabet Plentis plan med ny mobil-prisbasker med fri data

"Det er ikke alle, der har en interesse for det underholdningsprodukt, vi kommer ud med, og derfor er det helt naturligt, at vi kommer med et mere 'plain' produkt, hvor der ikke er så meget at forholde sig til," sagde Peter Mægbæk videre.

Peter Mægbæk har tidligere forklaret til Computerworld, at Plenti jagter volumen i antal kunder:

"En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to," sagde Peter Mægbæk.

Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel.

Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter - og bestyrelsesformand - er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Han er også stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo - den ene af de tjenester, der indgår i Plentis pakke.

Morten Strunge solgte for nylig Mofibo for et trecifret million-beløb.

Læs også:

Her er teleselskabet Plentis plan med ny mobil-prisbasker med fri data

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren