Artikel top billede

Sikkerhedseksperter slår alarm: It-bombe tikker under præsidentvalget i 32 stater

Det amerikanske præsidentvalg er ifølge flere sikkerhedseksperter i fare for at få manipulerede stemmeresultater, når der om få måneder bliver introduceret e-valg i flere stater.

Tirsdag den 8.november skal amerikanerne i stemmeboksen og placere et kryds på enten Demokraternes kandidat Hillary Clinton eller Republikanernes bud på en præsident, Donald Trump.

I 32 amerikanske stater bliver der tilbudt online-afstemning beregnet til amerikanske borgere i udlandet som eksempelvis soldater med oversøisk tjeneste.

Flere sikkerhedseksperter og herunder præsident Barack Obamas sikkerhedsfolk råber dog ifølge The Washington Post vagt i gevær angående online-afstemningerne.

For de elektroniske stemmeafgivelser over internettet vurderes ikke til at være sikre - hverken nu eller i den nærmeste fremtid.

Nemt versus sikkert

Blandt kritikerne af online-afstemningen er sikkerhedsekspert Neil Jenkins fra det amerikanske vagtværn Homeland Security, som ifølge Til The Washington Post i foråret var ude med følgende svada om risici ved online-afstemninger:

"Vi tror, at online-afstemning og især online-afstemning i større skala vil medføre en stor risiko for hele afstemningssystemet. Det rammer borgernes forventninger til fortroligheden, ansvarligheden og sikkerheden ved deres stemmeafgivelse, da det åbner en ladeport for manipulation af afstemningsresultatet."

Fortalerne for internet-afstemninger har i efterhånden mange år påpeget, at stemmeafgivelser i en browser transmitteret over internettet har en kæmpefordel i, at det er nemt og bekvemt for borgerne.

Modstanderne af e-valg på nettet slår derimod på tromme for, at man ikke kan være sikker på, at stemmeafgivelsen foregår frivilligt, når det sker hjemme i privaten, og at det højner risikoen for stemmemanipulation fra eksempelvis hackere.

"Kineserne er ret gode til at komme ind i alles systemer. De har jo hacket de fleste af de 500 største virksomheder," forklarer internetsikkerheds-professor Ron Rivest fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) til The Washington Post.

En broget historik

Hans professorkollega J. Alex Halderman fra Michigan Universitetet har gennemført et forsøg, hvor offentligheden kunne angribe et online-stemmesystem. Inden for 48 timer var systemet overtaget, og alle stemmerne ændret.

Blandt andet på den baggrund konkluderer J. Alex Halderman, at der vil gå årtier, før internet-afstemninger kan være sikre.

Hvis de amerikanske myndigheder kigger lidt på de nyeste sider i historiebogen, er der også flere steder, hvor der burde være indsat æselører, som advarsel for alt for innovative tiltag med e-valg.

Så sent som ved midtvejsvalget til Kongressen i 2014 var der således flere steder, hvor der var digitalt kaos i forbindelse med stemmeafgivelserne.

Det kan du læse mere om her: Amerikansk valg igen præget af flere computer-problemer

Læs også:
Sådan har Norge fået e-valg til at fungere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere