Artikel top billede

Store samkørsels-tjenester fusionerer: Vil forsøge at ramme Uber i hele Europa

To af Europas største samkørsels-tjenester fusionerer til kæmpe-spiller med 100.000 registrerede taxaer i Europa. Målet er klart: Uber skal ned med nakken.

Uber har i Europa for alvor fået sindene i kog i den etablerede taxa-branche, der har blæst til kamp mod samkørsels-tjenesten - ikke mindst i retssalene.

Ubers indtog får nu også andre konsekvenser: De to store europæiske taxa-tjenester Mytaxi og Hailo fusionerer nu til en stor-spiller på området, som parterne selv kalder for 'taxa e-hailing.'

Formålet er klart: At udfordre Uber på området for smarte app-løsninger, hvor man nemt og på tværs af landegrænser kan tilkalde en taxa.

Det fusionerede firma kommer til at hedde Mytaxi, og det får ifølge parterne fra etableringen 100.000 registrerede chauffører i 50 europæiske storbyer i ni lande under vingerne, som årligt betjener op mod 70 millioner passagerer.

Mytaxi ejes af tyske Daimler Mobility Services og findes for tiden i Østrig, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Spanien og Sverige, mens britiske Hailo for tiden kører i Storbritannien, Irland og Spanien.

For begge tjenester gælder det, at de opererer med etablerede taxa-chauffører frem for - som det er tilfældet med Uber - med private chauffører.

Daimler var blandt de første til at forsøge sig på markedet for apps, der anvendes til at tilkalde taxaer på tværs af taxa-selskaber.

Siden er markedet vokset markant, og flere store selskaber har investeret massivt i løsninger i forsøget på at komme med i takt med, at fronterne i den tilstundende krig om at få en position i fremtidens transport-marked ved at forme sig.

Toyota har investeret i Uber, Apple har smidt syv milliarder kroner ind i den kinesiske Uber-pendant, Digi Chuxing, General Motors forsøger sig med Lyft, som arbejder på at søsætte en hel flåde af selvkørende elektriske taxier, mens tyske VW har investeret i israelske Gett.

Uber er blot seks år gammel, og der findes intet iværksætterselskab, der nogensinde tidligere har modtaget så mange penge som Uber, som har oparbejdet en såkaldt 'warchest' med 73 milliarder kroner, som skal investeres i udvikling og udbredelse.

Uber er dog i en række lande løbet ind i forskellige lovgivningsmæssige barrierer - herunder i Danmark.

Men som det ofte er tilfældet med disruptive ideer, har tjenesten om ikke andet fået sparket gang i nye ideer i den etablerede branche.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Uber vende op og ned på det hele - og ingen kan gøre noget

Læs også:

Dansk taxachauffør gik undercover hos Uber: Her er, hvad han oplevede

Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

DSB trues af digitale landvindinger i disruptiv bølge - og gør det hele værre for sig selv

Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Danske Uber-chauffører dømt for piratkørsel

Apple i gang med stor mystisk milliard-satsning: Hvad er der i gære?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren