Artikel top billede

Svarer igen på bølge af ransomware-angreb: Ny webportal hjælper med dekrypteringen

Ny webportal skal hjælpe med information og værktøjer til ransomware-ofrene - for dem bliver der flere og flere af.

I de seneste par år har ransomware udviklet sig til at blive en af de største sikkerhedsudfordringer for virksomheder og offentlige institutioner.

De kriminelle har i stigende grad held til at kryptere og dermed kapre ofrenes data, hvorefter der rejses krav om løsepenge for at frigive dataene igen.

Men nu skal et nyt initiativ, No More Ransom, gøre livet sværere for ransomware-bagmændene.

Det fremgår af webportalen nomoreransom.org, som det Hollandske politi, Europols European Cybercrime Centre og Kaspersky Lab og Intel Security står bag.

Læs også: Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Det fremgår af den nye webportal, at målet med projektet er at "hjælpe ofte for ransomware med at få deres data igen uden at skulle betale til de kriminelle."

Det hjælper No More Ransom med

Siden fungerer ved, at man som offer kan uploade to filer, der er blevet krypteret ved et ransomware-angreb, hvorefter man modtager dekrypterings-løsningen som download - hvis den altså eksisterer i forhold til den specifikke ransomware.

Der er allerede offentliggjort fire forskellige værktøjer til dekryptering på siden - se dem her.

No More Ransom indeholder også en del informationer om, hvordan man kan beskytte sig bedre mod ransomware - og ja, backup er naturligvis et centralt råd i den forbindelse.

Skal man tro parterne bag No More Ransom, er det kun begyndelsen, vi nu ser med den nye webportal:

"No-More-Ransom-projektet er kun lige begyndt, men vi fortsætter med at samarbejde med andre sikkerhedsvirksomheder og myndigheder for at indentificere så mange nøgler som muligt i så mange viaranter som muligt."

"Hvis du har informationer, som du tror kan hjælpe, så del dem gerne med os," lyder det blandt andet på websiden.

Forebyggelse er det vigtigste

En af parterne bag No More Ransom-projektet, sikkerhedsselskabet Kaspersky, skriver i en pressemeddelelse, at der var tale om en stigning på 550 procent i antallet af ransomware-ofre fra 2014 til 2015.

Selvom den nye webportal har fire konkrete værktøjer at byde på, så skal fokus først og fremmest være på forebyggelse, lyder det fra Kaspersky.

"Awareness er en nøgle, da der ikke er dekrypterings-værktøjer til alle eksisterende typer af malware i dag. Hvis du inficeres, er der stor risiko for, at dataene vil være tabt for evigt."

Rasmus Theede, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, gav før sommerferien en række gode råd til, hvordcan man kan beskytte sig mod ransomware.

"Det er helt klart vores anbefaling, at man prøver at forebygge frem for at helbrede," sagde han til Computerworld. Læs mere om det her.

Læs også:

Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Vil du betale ransomware-løsepenge? Her er svaret fra danske it-folk

Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere