EU-regeringer godkender software-patenter

OPDATERET: EU's ministerråd godkendte tirsdag et kontroversielt forslag, som skal gøre det muligt at tage patent på software. Alle ændringer, som EU Parlamentet havde foreslået for at komme kritikerne i møde, blev fejet af banen, men der er stadig lang vej, inden direktivet bliver til virkelighed.

Kritikken fra open source-miljøet og udviklere over hele Europa gjorde ikke indtryk på de europæiske ministre, da de tirsdag mødtes og godkendte kommissionens forslag til et direktiv om softwarepatenter.

Tværtimod godkendte de 15 medlemslandes regeringer forslaget, uden at tage de ændringer med, som EU Parlamentet ellers havde foreslået for at komme kritikerne i møde.

EU-Kommissionen lægger ikke skjul på, at den ser skævt til parlamentets forslag, som ifølge kommissæren for det indre marked, Frits Bolkenstein, kunne skade unionen.

- Parlamentets forslag går videre end, hvad der er nødvendigt for at fastlægge en balance mellem at belønne opfinderne for deres anstrengelser og give konkurrenterne mulighed for at bygge videre på deres opfindelser, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Danmark stemte for

Den danske regering stemte for EU-Kommissionens og det irske formandskabs forslag, mens Spanien som det eneste land stemte imod. Der blev givet en række mindre indrømmelser i forhold til det irske formandskabs forslag, blandt andet til Tyskland.

Der er stadig lang vej, inden softwarepatenter bliver til lovgivning i alle EU-lande, men afstemningen i ministerrådet tirsdag kan meget vel vise sig at udgøre en afgørende milepæl. Nu skal forslaget tilbage til det kritiske parlament, men denne gang kræver det større flertal i parlamentet at få ændringer igennem.

Selv hvis det lykkes kritikerne i parlamentet, mellem dem danske Bent Hindrup Andersen fra Junibevægelsen, at vinde tilstrækkeligt opbakning, vil der blot blive nedsat en kompromis-arbejdsgruppe med repræsentanter for alle parter.

- EU-kommissionen fremsatte et elendigt forslag, som vi i det store hele fik ryddet op i ved EU-parlamentets førstebehandling sidste år. Nu skal vi begynde forfra igen, når EU-parlamentet i næste valgperiode skal behandle den tekst, Ministerrådet i dag er kommet frem til, udtaler Bent Hindrup Andersen.

Frygter amerikanske tilstande

Flere it-udviklere har arrangeret demonstrationer i Bruxelles mod direktivet om softwarepatenter, og det franskstiftede Linux-selskab Mandrakesoft kastede sig ud i en sidste - forgæves - lobbyoffensiv mod det irske formandskab forleden.

Kritikerne frygter først og fremmest amerikanske tilstande, hvor det bliver muligt at tage patent på stort set hvad som helst, som software kan udføre. Lektor ved Aarhus Universitet, Anders Skovsted Buch, har forklaret, at Microsoft med de kommende regler kan tage patent på filformatet til Word.

Det vil hindre konkurrerende produkter i at udveksle filer med verdens mest udbredte tekstbehandlingsprogram og derfor gøre livet næsten umuligt for eksempelvis Openoffice og Staroffice.

Ifølge nyhedsbureauet AP brugte de europæiske ministre langt mere tid på at diskutere en generel patentlovgivning, som skal gøre det enklere og billigere at udtage patenter i hele Europa. Forslaget til sådan et patent blev forkastet af Spanien, Tyskland, Frankrig og Portugal, hovedsageligt på baggrund af en diskussion om, hvilke og hvor mange sprog patentteksten skal forelægge i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere