Det er nemt at afvise mig som en såkaldt sølvpapirshat, men jeg vil gerne have min internetaktivitet for mig selv.
Problemet er bare, at jeg ikke aner et klap om, hvordan jeg får fred fra snagende øjne af alle slags.
Ja, jeg kigger på jer, PET, NSA, Google og alle I andre (men ikke SKAT, I er alligevel for hårdt spændt for til at finde noget).
Jeg er ikke alene, for nettet flyder med folk, som ved mere om den slags, end jeg gør. Så med internettet i hånden og en hæders-sølvpapirshat på hovedet har jeg sat mig for, at lære at surfe i fred.
Start med et blive klogere
Første skridt er at finde nogen, der vil gøre mig klogere. Heldigvis har jeg skrevet om den slags mennesker før, så jeg ved, at it-fagforeningen Prosa har kurser og pamfletter om den slags.
Læs også: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering - det skal din bedstemor
Vi starter med søgehistorikken
Helt basalt kan jeg starte med at bruge en søgemaskine, som ikke gemmer min søgehistorik.
Der er indtil flere at vælge imellem, men en it-klog mand har peget mig i retning af Duckduckgo.com, så den bruger jeg.
Det har ført til en del brok på hjemmefronten, fordi en søgemaskine, som ikke kender dig ind og ud, kræver lidt mere søgeteknik end bare at skrive "vietnamesisk mad", hvis du gerne vil finde en god restaurant i dit eget nabolag.
Prosa anbefaler Startpage.com, som anonymiserer din google-søgning, og helt ærligt kan jeg nok lokkes over på Startpage.com. For i et skamfuldt hjørne af min privatlivssøgende sjæl, savner jeg Googles fantastiske algoritmer.
Væk med cookies
Så langt så godt. Mine søgninger kan foregå i fred.
Men der er jo stadigvæk et hav af cookies, som sporer mine bevægelser på nettet. Så hvad gør jeg ved dem?
Jeg kan jo lukke helt for cookies i min browser, men jeg vil egentlig hellere bare blokere de cookies, som jeg ikke selv skal bruge.
Heldigvis har Prosa allerede gravet en løsning frem i form af det lille program Disconnect, som jeg installerer i min browser.
Nu kan jeg både se alle de hjemmesider, der forsøger at tracke min færd og tillade specifikke cookies, som er nødvendige, for at de hjemmesider, jeg besøger, faktisk fungerer ordentligt.
Installationen er dog ikke mange sekunder gammel, før jeg opdager, at min Firefox browser allerede har Disconnects blokeringsliste for uønskede cookies indbygget, så måske jeg allerede var relativt godt hjulpet.
Den tanke overlever i et lille minut, mens jeg ser den grønne tæller i Disconnect kravle imod et stadigt højere antal cookies, som afvises i døren. En varm følelse af stolthed over sådan at afvise overvågningssamfundet kryber op ad min lidt naive ryggrad.
Artiklen fortsætter under billedet.
Statens lurende øjne
Men hvad nu med de farligste af dem alle? Os sølvpapirshattes fokuspunkt nummer ét: Staten.
Alt tyder på, at justitsminister Søren Pind barsler med en genindførsel af sessionslogningen. Snart vil alle mine bevægelser på nettet ligge på lager, så politiet kan gå mig efter i sømmene for ulovlige meninger, næste gang ytringsfriheden bliver "indsnævret," tænker jeg på vej til Netto efter mere alufolie.
Læs også: Har ventet i 10 år: Nu vil Søren Pind igen udskyde kritisk gennemgang af omstridt telelogning
Derfor downloader jeg Tor browseren. Den fører min internettrafik ad snørklede omveje via krypterede forbindelser, så der er et beskyttende lag af anonymiserende led imellem mig selv og den hjemmeside, som jeg besøger.
Nu kan Søren Pind bare komme an, tænker jeg og sætter kursen imod en hjemmeside fyldt med videoer.
Nej, ikke den slags videoer.
Langsomt men sikkert
Et tilfældigt klik på en af Youtubes foreslåede videoer afslører hurtigt, at privatliv kan være en lidt adstadig oplevelse.
Selv med en moderat skærmopløsning kører videoen i et charmerende stop-motion forløb hen over skærmen. Samtidigt afvikler min "offentlige" Firefox med Disconnect installeret den samme video uden skyggen af besvær.
Dagen efter tripper jeg igen utålmodigt med foden, mens Tor henter den seneste opdatering.
Det der privatliv er godt nok en langsom omgang. For det tager bare længere tid at sende data via de omveje, Tor benytter for at beskytte mit privatliv.
Jamen hvad med key loggerne?
Mens jeg venter på opdateringen, surfer jeg lidt rundt i min almindelige browser efter løsningen på endnu en trussel: key loggers.
Det er de skumle og skjulte programmer, der sender besked til it-kriminelle eller staten, om alle mine tastetryk.
Hvad nytter det, at ingen kan se, om det er mig, der uploader erotiske Harry Potter noveller, hvis de kan se alt, hvad jeg skriver, alligevel?
Når først det luskede program er gemt på min pc, kan jeg droppe alle illusioner om privatliv. Og der var da også noget med indbyggede bagdøre i hardwaren, var der ikke?
En hurtig gennemgang af mit eget arbejde viser, at det desværre ikke kun er ren indbildning.
Det kan du læse mere om her: Kan ikke opdages: Usynlig bagdør kan åbne dit system på få sekunder
Kør udenom dit hardware
En lidt drastisk løsning er at skære det meste af min computer helt ud af beregningen. Jeg kan nemlig køre et styresystem direkte fra en usb-pind, og på den måde komme rundt om de inficerede dele af min hardware.
Folkene bag Tor anbefaler styresystemet Tails, som kan køre direkte fra en usb-pind og ikke efterlader spor på min computer.
Det ser så dejligt nemt ud på skrift, og det er det faktisk også.
To timer og to usb-pinde senere er min arbejdscomputer forvandlet til en ny og mere anonym oplevelse.
Artiklen fortsætter under billedet...
Næsten anonym
Jeg kaster mig ud på internettet i total usporlig anonymitet.
Troede jeg.
For selvfølgelig er der altid et nyt problem. I dette tilfælde advarer systemet mig pludselig om, at jeg måske lige skal tænke mig om, inden jeg maksimerer vinduet på den indbyggede Tor-browser.
"Hvis du maksimerer Tor-browseren, kan hjemmesider registrere din skærmstørrelse, hvilket kan bruges til at spore dig," fortæller en venlig tekst på skærmen.
Straks kaster jeg markøren op i højre hjørne og reducerer browservinduet igen. Det er da også utroligt, hvilke trick The Man har oppe i ærmet.
Men nu burde jeg også være sikker, siger jeg til mig selv, og ignorerer de insisterende stemmer, der påpeger, at jeg slet ikke er begyndt på at sikre min mobiltelefon endnu...
Der er utvivlsomt kloge læsere, der allerede har slået en frustreret hånlatter op over de åbenlyse fejl, jeg har begået.
Derfor modtager jeg meget gerne gode råd i kommentarfeltet, så jeg kan få min online-færdsel helt i fred.