Artikel top billede

Tidligere topchef for HP Danmark færdig som CEO efter kun et år på posten - forlader Tia midt i juridisk slagsmål

Midt i et uafklaret juridisk slagsmål mellem kapitalfonden EQT og de tidligere ejere af softwarehuset TIA Technology, har selskabet skiftet ud på direktørposten.

Den tidligere direktør i HP Danmark, Jakob Schou Meding, har efter kun godt et år sagt farvel til jobbet som CEO i softwarehuset Tia Technology, som er specialiseret i løsninger til forsikringsbranchen.

Han afløses af Christian Peter Kromann, der kommer fra et job i det amerikanske it-firma Sunguard.

En fåmælt Jakob Schou Meding bekræfter overfor Computerworld, at han ikke længere er ansat i Tia Technology, hvor han tiltrådte i februar 2015 - omkring et halvt år efter at kapitalfonden EQT lagde omkring en halv milliard kroner på bordet for at overtage kontrollen med selskabet.

Han afløste dengang Liselotte Munk Poulsen, som i dag er ansat i CSC.

"Vi er blevet enige om, at vores veje skilles," siger Jakob Schou Meding og kalder samtidig sin pludselige exit "helt udramatisk". Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Siden overtagelsen af Tia Technology er EQT endt i et juridisk slagsmål med de tidligere ejere.

I selskabets regnskab for 2015 faldt overskuddet fra 30 til kun fem millioner kroner - blandt andet på grund af en voldsom stigning i såkaldt eksterne omkostninger, som steg fra 29 til 52 millioner kroner.

Læs mere om det her: Millionslagsmål ender i retten: Kapitalfond føler sig snydt efter køb af dansk it-virksomhed

EQT mener, at de tidligere ejere har tilbageholdt vigtig viden om situationen i selskabet og striden skal nu afgøres gennem en civil voldgift.

Partner i EQT, Jannik Kruse Petersen, ønsker overfor Computerworld ikke at kommentere om den nu forhenværende direktør er blevet fyret eller hvordan hans fratræden hænger sammen med det igangværende juridiske slagsmål.

"Jakob Schou har gjort et stort stykke arbejde. Vi har vurderet, at tiden var moden til at få en ny profil ind," lyder den kortfattede kommentar fra Jannik Kruse Petersen.

Tia Technology vandt i 2014 Computerworlds Top 100 i kategorien "Branchesoftware".

Læs også:

Softwarehus skovler penge ind på forsikringsløsninger

Afgående HP-direktør: Derfor stopper jeg som topchef for HP Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere