Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft i nyt stort spring over mod open source: Klar med .Net Core og ASP.Net Core 1.0

Med lanceringen af .Net Core og ASP.Net Core håber Microsoft at kunne trække flere udviklere over mod Windows-økosystemet.

Det er omkring halvandet år siden, at Microsoft gjorde .Net-serverstacken til open source.

Nu følger selskabet op med at åbne for .Net Core 1.0, hvilket af flere medier betegnes som en decideret milepæl i Microsofts arbejde med at 'open source' en række af selskabets produkter.

.Net Core 1.0 indeholder blandt andet .Net Standard Library, der skal gøre det nemmere for udviklerne at 'genanvende deres kode og kompetencer i applikationer, der kører på servere, i clouden, desktop-computer og på tværs af alle enheder, hvad enten de kører på Windows, iOS og Android.

Med lanceringen af .Net Core og ASP.Net Core 1.0 bliver to af de helt centrale elementer i .Net tilgængelige for brug på både Linux- og OS X-baserede systemer.

Microsoft meddeler, at mere end 18.000 udviklere i 1.300 virksomheder har bidraget til .Net Core inden udgivelsen.

På tværs af platforme

Ny-lanceringerne passer godt ind i Microsoft langsigtede planer om udvikle .Net til en udviklingsplatform, som udviklere kan anvende på tværs af mange forskellige platforme - og på både servere, computere og mobile enheder.

Med lanceringen af .Net Core og ASP.Net Core løfter Microsoft også sløret for flere nye partner-aftaler, som skal være med til at fremme udrulningen af de nye produkter.

De tæller aftaler med Red Hat, der vil understøtte .Net Core i selskabets Enterprise Linux-distribution og OpenShift-platform samt Samsung, der i forbindelse med lanceringen af .Net Core har meldt sig ind i .Net Foundation, som Microsoft har etableret for at flytte .Net over mod open source.

Hertil kommer, at Red Hat og det knap så kendte selskabet Codenvy ifølge Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste meddeler, at de vil indlemme Language Server Protocol bag Visual Studio Code i deres porteføljer.

Det vil gøre det langt nemmere at udnytte værktøjerne i Microsofts open source code-editor.

"Historisk har de fleste programmerings-sprog været optimeret til et enkelt værktøj, hvilket har begrænset mulighederne for leverandører af programmerings-sprog for at nå ud til et bredt publikum," lyder det fra Tyler Jewell fra Codenvy i en pressemeddelelse.

Med en fælles protokol, der understøttes af både Microsoft, Red Hat og Codenvy, bliver muligheder nu meget større, hedder det.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau vil Microsoft demonstrere SQL Server på Linux til Red Hat Summit, der afvikles i San Francisco i denne uge.

Med lanceringen bliver .Net Core samtidig tilgængelig i både Ubuntu, Debian og CentOS.

Læs også:

Open source har sejret: Derfor deler it-giganterne nu deres kode

Microsoft frigiver koden til udbredt JavaScript-motor: Bliver open source

Microsoft giver kodeplatform Xamarin gratis væk for at fange iOS og Android-udviklere

Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsoft bygger Linux-funktioner ind i Windows 10

Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en 'kræftsygdom'

Microsoft rykker mod Linux: Kronjuvelen SQL Server klar i Linux-version




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis