Artikel top billede

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser

Offentlige myndigheder som Forsvarets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet er indblandet i danmarkshistoriens største bestikkelsessag.

Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og DSB er blandt de offentlige myndigheder, der er indblandet i nyere tids største danske bestikkelsesskandale. 

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra en række af de store prominente offentlige arbejdspladser, der tirsdag oplevede, at medarbejdere blev sigtet og anholdt for at have modtaget bestikkelse i en sagen, der er en direkte udløber af den store bestikkelsessag i Region Sjælland.

Det skete, da SØIK ved en stor aktion har anholdt og sigtet i alt 26 it-folk, der er ansatte ved DSB, Forsvarets Efterretningstjeneste, Kriminalforsorgen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forsvaret, Udenrigsministeriet og Københavns Kommune. 

"Jeg har ingen information om den sag overhovedet. Mig bekendt er der ikke tale om ansatte i min afdeling, og derfor ved jeg kun det, der står i avisen, " siger Martin Börjesson, it-chef i DSB.

Han henviser i stedet Computerworld til at kontakte DSB's kommunikationsafdelinger, der dog endnu ikke har besvaret Computerworlds henvendelser.

Læs mere: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

Efterretningstjeneste: Ingen kommentar
Hos Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser presseansvarlig Peter Krab, at tjenesten ingen kommentar har til den aktuelle sag.

Heller ikke Kriminalforsorgen har nogen kommentar til den igangværende sag, oplyser pressemedarbejder Sabrina Ejstrup Vig.

Computerworld har ligeledes forgæves forsøgt af få en kommentar fra Lars Vinter, chef for Koncern IT hos Kriminalforsorgen. Her er meddelelsen dog, at han i øjeblikket er sygemeldt med influenza og derfor ikke vil være at træffe resten af ugen.

Fem ansatte hos Rigspolitiet

Hos Rigspolitiet er der fem ansatte, som er blevet anholdt og sigtet i bestikkelsessagen.

Det bekræfter Rigspolitiets kommunikationschef Anders Frandsen.

"Jeg kan bekræfte, at vi er blevet orienteret om, at fem ansatte i Rigspolitiet er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 144 om passiv bestikkelse. Da der er tale om konkrete personalesager, kan Rigspolitiet ikke udtale sig nærmere om sagen," siger han til Computerworld.  

Computerworld har desuden forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiets Indkøbschef. Her lyder meldingen dog, at han i øjeblikket er sygemeldt. 

Rigsadvokaten afventer

Hos Rigsadvokaten afventer man i øjeblikket bagmandspolitiets undersøgelse, oplyser kommunikationschef Mikkel Thastum.

"Vi ved endnu ikke, om vores medarbejder har gjort noget. Udover bagmandspolitiets strafferetslige undersøgelse har vi selv iværksat en internt undersøgelse af vores interne proceduerer og forretningsgange samt en personale sag," siger han til Computerworld.

Det kan koste jobbet

Hos Københavns Kommune forklarer koncernkommunikationschef Søren Gregersen, at det kan være endda rigtigt dyrt for de medarbejdere som bliver kendt skyldige i at tage imod "gaver" i sagen.

"Afhængigt af forseelsens karakter og alvor kan en dom få ansættelsesretlige konsekvenser i form af alt fra påtale, advarsel, afskedigelse til bortvisning," fortæller han.

Udenrigsministeriet og Forsvaret har endnu ikke svaret på Computerworlds henvendelser.

Læs også: 
Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor går grænsen for 'gaver' fra din it-leverandør? 

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren