Artikel top billede

Windows 10 får værktøj til at fjerne irriterende bloatware

Bloatware på din computer kan være en pestilens, men nu har Microsoft lidt uventet lavet et fint lille stykke software, der renser din computer for bloatware.

Bloatware - tredjeplart-software installeret af computerproducenterne - er et af de største minusser ved Windows-computere.

Asus, Acer, HP, Lenovo og mange andre installerer programmer, som de mener, du får brug for - eller som de i hvert fald får penge for at installere af softwareselskaberne.

Men nu ser det ud til, at du måske kan slippe for det med den kommende store opdatering til Windows 10.

Testere af nye Windows 10-builds, der deltager i Microsofts Windows Insider-program, kan med den sidste opdatering hurtigt gendanne en tidligere testversion og samtidig slette alt, hvad der er installeret på computeren - også tredjepartprogrammer.

Det gælder alle typer programmer og apps - både klassiske Win32/-net-programmer og de nye Windows 10-apps.

Windows 10 har allerede en "nulstil"-funktion, men den geninstallerer eventuelt slettede bloatware-progammer, der var installeret, da du købte computeren.

Gratis - men ikke alle kan bruge det

Det nye værktøj kan hentes gratis og kan bruges, hvis du benytter dig af et test-build på din computer.

Du kan ikke bruge programmet på din almindelige Windows-version. Her må du i stedet over og bruge en af de mange andre programmer på markedet, heriblandt PC Decrapifier.

Hvis du bruger en Windows Insider-version af Windows 10, så kan du hente programmet her.

Husk at tage en backup af dine dokumenter, film, billeder og andre filer, som du faktisk gerne vil se igen.

Det er uvist, om funktionen følger med til sommer, når den næste store opdatering til Windows 10 kommer med, men man kan altid håbe.

Bloatware er et af de største minusser med Windows-systemet - et så stort problem, at Microsoft også selv ser det som et problem.

Derfor har Microsoft også startet en "Signature"-serie af computere i samarbejde med producenterne, hvor der ikke må være præinstalleret ekstra software.

Også Asus har lanceret sin egen "rene" version kaldet "Pure" edition.

Signature Edition til Danmark: Nu kan du købe Windows-computere helt uden irriterende crapware

Bloatware kan gøre din computer unødvendig langsom eller kan endda være en sikkerhedsmæssig fare.

Lenovo havde sidste år installeret et tredjepartsprogram kaldet Superfish, der ikke kun indlejrede reklamer på ellers beskyttede hjemmesider, men var også usikkert.

Læs også: Test af Lenovo Yoga 900: Tynd og fleksibel - men du er nødt til at acceptere svagheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere