Artikel top billede

Nu hæver Google dusørerne: Så meget får du for kritiske bugs og sårbarheder i Android

Kan du hacke Android og finde fejl i koden, stiger Googles dusørpenge nu med op til 50 procent. Her kan du læse, hvad du kan tjene og hvor meget, der allerede er udbetalt.

Google giver dusørjægerne, der finder fejl i Android, en solid lønforhøjelse.

Det skal kunne betale sig at rapportere fejlene til netop Google frem for andre steder på nettet.

Derfor har søgegiganten bestemt sig for at hæve belønningen til bug-jægerne med op til 50 procent.

Den bedste betaling er for sårbarheder i Trustzone eller Verified Boot, der kan sende en check på op til 50.000 dollar, svarende til omkring 325.000 kroner, i din retning.

Dusøren for kritiske sårbarheder øges fra cirka 20.000 kroner til 26.000 kroner, mens tip om mulige angreb mod kernen nu kan frigive en solid gevinst på godt 200.000 danske kroner.

Prisændringerne gælder for alle bugs, der er rapporteret til Google fra den første juni og fremover.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Læs også: Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Har allerede sluppet 3,5 millioner

Google startede på at udbetale dusør for Android-sårbarheder for godt et år siden, og firmaet har siden da udbetalt 550.000 dollar eller omkring 3,5 millioner kroner til 82 forskellige bug-jægere.

Den største belønning er blevet udbetalt til en person, som fandt 26 forskellige sårbarheder.

Vedkommende fik lige knap en halv million kroner eller 75.750 dollar, sat ind på kontoen.

Google skriver selv om udbetalingerne på denne blog.

"Vi har fået mere end 250 kvalificerede rapporter fra forskere om sårbarheder, der kan hjælpe os med at gøre Android og mobilplatformen stærkere," skriver Androids sikkerhedschef, Quan To.

Læs også:

Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere