Ciscos kildekode løs på nettet

Kildekoden til den software, som styrer Cisco netværksprodukter, er lækket på internet. Det russiske sikkerhedsfirma Securitylabs rapporterede lørdag, at kildekoden til styresystemet var blevet stjålet fra Ciscos eget netværk.

Ifølge det russiske sikkerhedswebsted Securitylab.ru er kildekoden til styresystemet fra verdens største producent af netværkudstyr, amerikanske Cisco, blevet stjålet.

Ciscos egenudviklede styresystem til netværkskomponenter har tidligere i år været genstand for uheldig opmærksomhed på grund af huller i sikkerheden, og noget tyder på, at der kan være mere på vej.

Lørdag dukkede historien op på det russiske website, som havde modtaget en kopi af kildekoden få dage forinden. Ifølge Securitylab blev 800 megabyte kildekode stjålet fra Ciscos interne netværk og delvist lækket på internettet kort efter.

Cisco kan ifølge nyhedstjenesten Cnet ikke bekræfte, at der i alt er stjålet omkring 800 megabyte kildekode, men de 2,5 megabyte, som er lækket til internettet, stammer tilsyneladende fra Ciscos kode.

- Vi er opmærksomme på, at der kan være sket en lækage. Vi er derfor gået i gang med at undersøge sagen, siger Marc Musgrove, talsmand for Cisco.

Koden dukkede først op på internettet i et chatroom, hvorefter Securitylabs lagde to filer ud på selskabets hjemmeside, som har at gøre med implementationen af internetprotokollen IPv6.

I en lignende sag fra februar blev en del af kildekoden for Windows NT og Windows 2000 illegalt publiceret på internettet. Denne læk har dog foreløbig kun ført til afsløringen af et enkelt sikkerhedshul i Internet Explorer 5.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel