Nye regler per 10. juni 2016 gør det i mange tilfælde helt umuligt for danske tech startups at ansætte nye nødvendige medarbejdere fra lande uden for EU.
Et af mange eksempler på de nye reglers urimelige konsekvenser er amerikaneren Jessica Navarro, der er ansat hos Airtame.
I Danmark er det et krav, at alle statsborgere fra lande uden for EU/EØS har en arbejds- og opholdstilladelse for at arbejde og opholde sig i Danmark.
En sådan tilladelse kan søges på flere forskellige måder afhængig af den konkrete ansøgers situation.
To særligt anvendte modeller var/er den såkaldte "greencard-ordning" og "beløbs-ordningen".
Indført i 2007
Greencard-ordningen blev indført i 2007 med det formål at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft i Danmark i en tid, hvor der var økonomisk opsving og mangel på kvalificeret arbejdskraft.
I 2008 blev ordningen udvidet med en yderligere jobplan.
Greencard-ordningen gav tredjelandsstatsborgere mulighed for at få en opholdstilladelse med henblik på at søge job.
Ansøgeren blev bedømt ud fra et pointsystem, hvor der blev givet point for sprogfærdigheder, uddannelse og lignende.
Beløbsordningen er en ordning, der giver tredjelands-statsborgere, som er tilbudt arbejde med høj løn, en let adgang til det danske arbejdsmarked.
Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter, men derimod som udgangspunkt alene, at der ansøgeren har en vis minimumsløn årligt.
Greencard-ordning afskaffes nu
Med de nye regler er Greencard-ordningen per 10. juni 2016 afskaffet, mens minimumslønnen under beløbsordningen hæves fra 375.000 kroner årligt til 400.000 kroner årligt.
Konsekvenserne af regelændringerne og det tunge bureaukrati
Konsekvenserne af de nye regler er for det første, at der nu findes en mulighed mindre for at komme ind i Danmark på som tredjelandsstatsborger, mens der endvidere også bliver stillet endnu højere krav til den i forvejen mest anvendte ansøgningsmodel (beløbsordningen).
Det betyder selvsagt, at danske virksomheder nu vil få endnu sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, da processerne for at opnå en arbejds- og opholdstilladelse simpelthen vil være for tunge og besværlige.
Endvidere kan en masse personer, der pt. opholder sig i Danmark på de pågældende ordninger få sværere ved at forlænge ordningerne, da der stilles en lang række dokumentationskrav hertil, der også kræver, at der kigges tilbage i tid, blandt andet på indkomstniveauet og længden af faste ansættelser.
Et eksempel på konsekvenserne heraf - samt det i øvrigt meget tunge bureaukrati - finder man også hos den danske start-up virksomhed Airtame.
Læs mere herom.
2. november 2015 ansatte Airtame den amerikanske statsborger Jessica Navarro på Greencard-ordningen. Jessica Navarro havde forinden været ansat i anden virksomhed siden juli 2015.
Kan ikke ansættes
Airtame er utrolig glad for Jessica Navarros indsats i virksomheden, og ønsker derfor naturligvis at beholde hende og forlænge kontrakten.
Men det kan virksomheden ikke. Jessica Navarro kan nemlig i henhold til de nye regler tilsyneladende ikke forlænge sin Greencard-ordning, fordi det er et krav, at hun forinden har været fuldtidsansat i 12 måneder bagudrettet.
Jessica Navarro har "kun" været ansat 11 måneder bagudrettet, hvorfor dette krav ikke er opfyldt.
Jessica Navarro kan heller ikke - på trods af både job, kvalifikationer, sprogkundskaber og lignende. - blive familiesammenført med sin danske mand - som hun også har et barn med - fordi de ikke kan fremvise en lejekontrakt, der er minimum 18 måneder gammel.
Jeg arbejder med tech startups hele tiden som advokat (faktisk er jeg advokat for og investor i Airtame) og deltager aktivt i CPHFTW (http://www.cphftw.dk), der er det vigtigste community for tech startup herhjemme.
Det er åbenbart, at det er et meget vigtig konkurrenceparameter for disse startups at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og det også fra lande udenfor EU/EØS.
Helt uacceptable
De gamle regler på dette område var ikke gode nok. De nye er helt uacceptable.
Alle med interesse i, at vores tech startups vækster og bliver globale successer bør fortælle vores politikere, at de nye regler er en ommer. (Og det gælder naturligvis også for alle andre med interesser i alle former for danske virksomheder, der har brug for international arbejdskraft).
Tak til advokatfuldmægtig Mia Boesen hos Bird & Bird for hjælp med dette indlæg