Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Nu kører retssagen igen - Uber Partner Foreningen ikke i tvivl: "Hvis chaufførerne bliver dømt, må loven laves om"

Hvis Københanvs Byret i dag finder seks Uber-chauffører skyldige i at køre taxikørsel uden tilladelse, bliver sagerne anket, og hvis Højesteret også vender tommelen nedad, må hele lovgivningen bare ændres. For folket har talt, mener Uber Partner Foreningen.

Fredag står anden runde af slaget om retten til at være Uber-chauffør i Danmark.

Slaget skal udkæmpes i Københanvs Byret, hvor seks Uber-chauffører er sigtet for ulovlig personbefordring, eller med almindelige ord, at køre taxi uden tilladelse.

Første runde i sagen fandt sted 26. april, og du kan se vores live-dækning fra denne dag her: Live: Følg Uber-retssagen i Københavns Byret netop nu

Selv hvis dommer Grethe Jørgensen når at fælde dom i sagerne, er der garanti for, at sagen ikke for lov at finde sin ende i dag.

Det mener talsmanden for Uber Partner Foreningen, Nicolai Jørgensen.

"Det er jo en principiel sag for både anklagemyndigheden og for Uber-chaufførerne, så jeg kan ikke forestille mig, at den sag ikke bliver anket."

Kunderne skal lægge pres på politikerne

Skulle det ende med nederlag til Uber-chufførerne, er Nicolai Jørgensen heller ikke i tvivl om, at der kun er tale om en midlertidig forhindring for Uber.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

For jo længere Uber kan blive ved med at køre med passagerer i Danmark, jo større bliver presset på de politikere, som beslutter, hvordan taxilovgivningen ser ud.

"Hvis chaufførerne bliver dømt, må loven laves om. For forbrugerne har taget Uber til sig og er glade for det," siger han.

I det hele taget mener han, at tiden simpelthen er løbet fra modstanden mod Uber.

"Man kunne jo heller ikke stoppe udviklingen, da samfundet bevægede sig fra hestevogne til biler. Der er interessegrupper, der ønsker, at udviklingen skal stå stille. Men historien viser bare, at det gør den ikke."

Du kan følge hele retssagen her: LIVE: Følg retssagen mod seks danske Uber-chauffører minut for minut

Læs også:

Danske Uber-chauffører risikerer bøder - men hvem skal betale? Uber eller chaufførerne selv?

Her er advokaternes tre trick i Uber-sagen til at trække tiden ud

Uber har udvikler-kontor i Aarhus: "Vi skal bygge et system, der skalerer til hele planeten"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere