Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

WiFi versus 4G: Så meget data suger din smartphone fra de to typer netværk

Mens teleselskaberne har travlt med at pumpe milliarder i at gøre LTE/4G-netværket endnu bedre og hurtigere, er det i stigende grad de lokale WiFi-netværk, der leverer data til smartphones og tablets.

Tidligere på ugen beskrev vi WiFi First-modellen, der rumsterer flere steder i teleindustrien i øjeblikket.

Den går kort fortalt ud på, at nye tele-spillere satser på, at de mange WiFi-netværk skal være det primære netværk for smartphones og tablets, mens 3G og 4G så i stedet er backup-netværk til de situationer, hvor der ikke er et WiFi-signal.

Læs mere: Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

I en analyse af WiFi First-modellen skriver Boston Consulting Group, at den åbner op for, at leverandører af kablet infrastruktur kan blive spillere på mobilmarkedet ved samtidig at udnytte mobiloperatørernes netværk.

Der er da også en del ting, der taler for, at WiFi kommer til at spille en stadig mere central rolle på mobiltelefonerne.

Med Hotspot 2.0 og WiFi Certified Passpoint, der kan sikre automatisk login på nye WiFi-netværk, bliver de mange forskellige netværk pludselig potentielt til ét stort netværk.

Med WiFi Calling, der nu er på vej ud til de danske mobilbrugere, bliver det også lettere at ringe via WiFi-signalet.

Så meget bruger vi WiFi

En række rapporter har da også inden for det seneste år tegnet et klart billede af, at WiFi fylder mere og mere på vores smartphones og tablets - og altså også selvom mobilnetværket hele tiden bliver hurtigere.

Den WiFi-baserede trafik på de mobile enheder betegnes typisk som "WiFi offload-trafik", fordi det er en måde at aflaste de almindelige mobilnetværk på.

Og WiFi spiller en større og større rolle, når netværkene skal understøtte det stigende dataforbrug fra smartphones og tablets.

Eksempelvis konkludererde Cisco for nogle måneder siden, at 2015 var det første år, hvor offload-trafikken oversteg trafikken på mobilnetværkene.

"51 procent af den totale mobil-datatrafik blev offloadet til det kablede netværk via WiFi eller femtoceller i 2015," skrev Cisco.

Dette skift skete, selvom den rene mobil-datatrafik samtidig steg med 74 procent i 2015 ifølge Cisco-rapporten.

Det er langt fra kun Cisco, der ser WiFi fylde mere og mere i data-forbruget på vores smartphones.

Sidste år viste en rapport fra Juniper Research, at WiFi vil udgøre omkring 60 procent af den samlede trafik til og fra de mobile enheder over de kommende år.

Nordamerika og Vesteuropa vil stå for hele 75 procent af den samlede trafik, der offloades på globalt plan, skrev Juniper.

Samtidig blev det konkluderet, at WiFi-trafikken til smartphones og tablets på globalt plan vil nå op på 115.000 petabytes i 2019 - fire gange så meget som i 2015.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Endelig lød det i januar måned fra ABI Research, at WiFi-trafikken i 2018 står til at overgå al 2G, 3G og 4G mobiltrafik tilsammen.

Analysefirmaet venter, at den samlede indendørs trafik til mobile enheder vil vokse med mere end 600 procent frem mod 2020, så niveauet til den tid er på 53 exabytes per måned.

Det er en stor del af forklaringen på, at WiFi-offload spiller en stadig større rolle, for når brugerne er på farten, er det i sagens natur oftere 4G, der er i spil.

Læs også:

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere