Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

WiFi er efterhånden her, der og alle vegne, og med en række nye trådløse teknologier og standarder kan de mange WiFi-netværk samlet set komme til at udgøre det primære mobilnetværk i fremtiden.

Teleselskaber verden over har spenderet milliarder af kroner på LTE/4G over de senere år.

Men selvom den nye generation af mobilnetværk muliggør ganske høje datahastigheder, kan LTE stadig komme til kort i visse situationer, hvor man så til gengæld kan udnytte lokale WiFi-netværk.

Og faktisk er WiFi-mulighederne så gode, at der er dem i teleindustrien, der mener, at man skal satse på en 'WiFi First'-model, hvor de almindelige mobilnetværk med 3G og 4G så blot er backup til de tilfælde, hvor der er ikke er et WiFi-signal.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Modellen bygger på det faktum, at de fleste af os har adgang til WiFi både privat og på jobbet, ligesom WiFi-netværk i det offentlige rum og i eksempelvis lufthavne og butikscentre også efterhånden er standard.

Det giver mulighed for at levere både data og telefoni, hvor hastigheden er top, og prisen (potentielt) kan holdes i bund.

I hvert fald er det det, WiFi First-tilhængerne argumenterer for.

Kan skabe disruption i teleindustrien

I en analyse af WiFi First-modellen skriver Boston Consulting Group, at den åbner op for, at leverandører af kablet infrastruktur kan blive spillere på mobilmarkedet ved samtidig at udnytte mobiloperatørernes netværk.

"Resultatet: Disruption i industrien, der kan true mobile-only leverandører og integrerede teleoperatører," lyder det fra rådgivningsfirmaet.

Boston Consulting Group fremhæver, at der er flere teleselskaber rundt omkring i verden, der allerede i dag bruger WiFi som deres primære mobilnetværk.

Alligevel tøver Boston Consulting Group med at udråbe WiFi First-modellen som en regulær trussel mod de traditionelle mobiloperatører.

"Det tror vi ikke på - i hvert fald ikke, hvis operatørerne reagerer med påpasselighed og på en smart måde. Vi mener, at WiFi First i højere grad repræsenterer en fin-tuning end en omvæltning for mobilindustrien."

Læs også: Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Der er dog en del ting, der taler for, at WiFi kommer til at spille en stadig mere central rolle på mobiltelefonerne.

Dels viser undersøgelser, at WiFi står for en relativ stor del af den datatrafik, der foregår til og fra smartphones, dels forbedres WiFi-teknologien hele tiden med nye standarder og smarte funktioner.

Med Hotspot 2.0 og WiFi Certified Passpoint, der kan sikre automatisk login på nye WiFi-netværk, bliver de mange forskellige netværk pludselig potentielt til ét stort netværk.

Danske smartphonebrugere er i dag typisk både brugere af det almindelige mobilnetværk og af lokale WiFi-netværk.

Med WiFi Calling, der nu er på vej ud til de danske mobilbrugere, bliver det lettere at ringe via WiFi-signalet, når LTE-signalet forsvinder - eksempelvis hvis man befinder sig i en kælder.

Samtidig er antallet af offentlige access point i verden steget drastisk over de senere år - fra 1,3 millioner i 2011 til 5,8 millioner i 2015 ifølge Boston Consulting Group.

Selvom WiFi altså allerede spiller en signifikant rolle for mobiloplevelsen, er det formentlig primært i lande med begrænset mobildækning, at WiFi First-konceptet vil komme til at dominere.

En undersøgelse viste fornylig, at Danmark ligger helt i front, når de kommer til hvilke hastigheder, vores LTE-netværk kan levere, ligesom vi også er rigtig godt med, hvad angår dækningen. Læs mere om det her.

Læs også:

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Super smart WiFi-teknologi har været længe undervejs - men nu sker der noget med Hotspot 2.0




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

Netcompany A/S

IT Consultant

Unik System Design A/S

Erfaren scrum master
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere