Artikel top billede

Derfor skal Skats it-problemer løses af en hyldevare

Interview: Et af Skats helt store it-problemer skal ikke løses af et udviklingsprojekt men af noget så usexet som et standardprogram. Læs her hvorfor

Skat har haft store problemer med udbetaling af såkaldt udbytterefusion.

Udenlandske svindlere har i ro og mag lænset statskassen for milliarder af skattekroner, fordi der ikke var ordentlig kontrol på området. Det problem skal nu løses.

Men løsningen er ikke endnu et offentligt kæmpeprojekt. I stedet går Skat i den helt anden grøft og køber et standardsystem fra hylden hos softwarefirmaet cBrain.

Afprøvet hyldevare

Men hvorfor tør et dansk it-hus overhovedet at give sig i kast med så kompliceret et område som Skat?

Måske fordi, at løsningen slet ikke er så kompliceret.

"Vi har et standardprodukt til sagsbehandling, som hedder F2, og det kan konfigureres til at understøtte de fagsystemer, Skat bruger," forklarer cBrains direktør Per Tejs knudsen.

Netop fordi der er tale om et standardsystem, er Per Tejs Knudsen overbevist om, at det hele nok skal gå. For det hele er prøvet før.

"Sidste år kørte vi et stort projekt for Statsforvaltningen, hvor vores værktøj blev brugt til opsætning af den løsning, der lader folk blive skilt på nettet og den slags ting."

Sværere er det ikke

Nu er der trods alt forskel på Statsforvaltningen og Skat, men Per Tejs Knudsen mener alligevel, at der er nok ligheder til, at han er helt tryg ved opgaven.

"Kompleksiteten af den her opgave svarer fint til det, vi har lavet for statsforvaltningen, og vi var i stand til at lave de løsninger på ret kort tid."

Det bringer os til et vigtigt spørgsmål. For hvornår er systemet så i drift?

"Jeg kan hverken sige noget om tidsplan eller økonomi. Men svaret er selvfølgelig hurtigst muligt," lyder det fra direktøren.

Har fuld tiltro til løsningen

Der har været ikke så lidt offentlig harme over de mange milliarder, som er røget ud af landet på grund af de kaotiske forhold i Skat.

Så der vil utvivlsomt blive holdt skarpt øje med enhver, der giver sig i kast med området. Men det er ikke noget, der bekymrer Per Tejs Knudsen.

"Der er ingen tvivl om, at vi har respekt for opgaven. Systemerne skal jo virke. Men vi tror selvfølgelig også på, at vi kan løse opgaven," lyder det selvsikkert fra direktøren.

Læs også: Ny rapport: Tre ud af de fire værste statslige it-projekter kommer fra Skat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere